Den bedste på budget: Volume Million Lashes

Hair talk | Smukkere, sundere hår

Jeg har altid været betaget af hår. Det er ofte det første, jeg betragter, når jeg kigger på andre piger. Måske er det fordi mit eget hår altid har været relativt besværligt – og fordi, jeg aldrig har kunnet få det helt langt.

Hårpleje har altid optaget mig, og da jeg blev lidt ældre, blev det også hårfarve. Ikke at jeg har eksperimenteret meget, men jeg havde i en lang periode helt platinblond hår – noget, jeg stadig savner at have! Et sundt hår går bare ikke rigtigt hånd i hånd med hidsig afblegning hver anden måned.

Mit hår er krøllet af natur. Noget, som jeg tit får at vide, at jeg skal sætte pris på. Det gør jeg bare ikke helt, for mine krøller er et kæmpe rod! Når mit hår ikke i forvejen er specielt langt, bliver det meget kort, når jeg lader krøllerne være, og så synes jeg bare, at et sleek, let bølget look indrammer mit ansigt meget flottere. Derfor er mit GHD glattejern min bedste ven.

Jeg vil dedikere dette indlæg til hår og hårpleje. Med et hår, der aldrig bare har været glat og langt, har jeg stået over for mange udfordringer – og de fleste af dem betyder, at jeg også har skullet være mere opmærksom på både at beskytte og reparere mit hår. Så her får I både mine planer og bedste tips for et lækkert hår :-)

Smuuk Skin Hair Booster

Start indefra

En masse føntørring og styling betyder også, at jeg skal passe ekstra godt på mit hår. Her bliver kosttilskud for mig helt essentielt.

Selv om det umiddelbart er svært at se og dokumentere effekten af kosttilskud, betyder det ikke, at de ikke kan være en utroligt værdifuld del af din rutine. Jeg har i længere tid spist vingummivitaminer. Jeg har både prøvet Sugar Bear og danske Beauty Bear (gad vide, hvor de har fået inspirationen til dét navn fra …), og begge tilskud indeholder nogle rigtig fine ingredienser. Ofte deler kosttilskud, der er særligt udviklet til eksempelvis hår, jo også nogenlunde den samme ingrediensliste, da de jo netop benytter sig af de ingredienser, der har en dokumenteret effekt på håret.

Smuuk Skin Hair Booster – stærkere hår og optimal hårvækst

Selv om vingummibamser smager godt, kan jeg på en eller anden måde bedre lide at tage kosttilskud i deres oprindelige form – altså som piller eller kapsler. Og så er det jo bare spændende at prøve noget nyt engang imellem! Jeg er videre til disse (meget fint indpakkede) tilskud fra Smuuk Skin. Smuuk Skin Hair Booster styrker håret med en sammensætning af vitaminer, mineraler og aminosyrer. Efterhånden som håret bliver stærkere, bliver forholdene for vækst helt naturligt også bedre. Med andre ord vil et tilskud som dette altså – ved at styrke håret – bidrage til optimal hårvækst.

Når jeg sammenligner ingredienslisten fra Smuuk Hair Booster med ingredienserne fra Beauty Bear Hair Vitamins, skiller Hair Booster sig ud ved indholdet af aminosyrer. Tilskuddet fra Smuuk Skin indeholder nemlig taurin og L-cystein, som indgår i hårets vækstcyklus. Derudover indeholder de (foruden vitamin B1, B2, B3, B5 og B6) bl.a.:

  • Zink og biotin, som er med til at vedligeholde et normalt hår
  • Hirse- og Padderokekstrakt, som indeholder miliacin og silicium, der indgår i hårets fibre
  • Kobber, som bidrager til en normal pigmentering af håret

Alt i alt lader det altså til, at Smuuk Skin’s Hair Booster har flere aktive ingredienser, end jeg har været vant til at se i mine tilskud. Jeg glæder mig til at komme i gang med dem. Det er klart, at den skade, jeg næsten dagligt påfører mit hår, vil sinke effekten, men ikke desto mindre er jeg sikker på, at de kan gøre noget godt for det!

Hair Booster inderholder 180 tabletter, som svarer til 90 dagsdoser (såfremt man tager de anbefalede to tabletter dagligt) og koster 300 kroner i vejledende pris. Det synes jeg bestemt er helt fair for tre måneders forbrug! De kan bl.a. købes hos nicehair.dk.

(Reklame // Jeg har modtaget dette i gave)

Den rigtige pleje

Sundere hår - Haircare favorites

Jeg har snart 10 års erfaring med at finde den rette pleje til mit hår. Derudover har jeg været til masser af interessante events med gode brands, der alle har bidraget med en masse spændende viden. Og så er det jo klart, at man i min position har fået mulighed for at teste lidt af hvert – både fra det budgetvenlige til luksusprodukterne.

Ovenfor ser I nogle af de produkter, jeg gennem tiden har været allermest begejstret for. Jeg prøver kort at beskrive hvorfor her:

  • OGX Biotin & Collagen Dry Shampoo er en meget ny lancering – og en af de få hårshampooer, der har fundet vejen til mine favoritter. Jeg er nemlig slet ikke særligt stor fan af tørshampoo – men den her gør sit job til UG uden at tynge mit hår eller genere min hovedbund, som jeg ellers tit oplever det.
  • Maria Nila True Soft Argan Oil er utvivlsomt en af de bedre hårolier, jeg har beskæftiget mig med. Jeg elsker alt, hvad det veganske, cruelty-free brand står for, og kvaliteten er virkelig altid i top med deres produkter. Denne her dufter helt fantastisk og er rigtig god til at samle og fugte mine spidser.
  • Alterna Caviar Style Satin Rapid Blowout Balm og Maui Moisture Blowout Mist er to produkter, jeg virkelig sætter pris på, når jeg prepper mit hår inden føntørring. Min hårtype er naturligt ret så tør, og som det altid er tilfældet med krøllet hår, bliver det også meget frizzy. Jeg har brug for så meget fugt som muligt, og det sørger disse to for.
  • Jeg børster næsten aldrig mit hår med andet end The Wet Brush. Mere behøver jeg ikke sige dér – sådan en burde alle have!
  • De bedste elastikker til mit hår (og til alle andres, vil jeg næsten våge at påstå) er InvisiBobble. De innovative hair rings slider ikke på håret, laver ikke det dér irriterende “knæk” i håret, som kommer, når man tage elastikken ud, og så sidder den bare fast. Uanset hvor glat ens hår er, tror jeg ikke, man skal være bekymret for, om de her rykker sig.
  • Fordi jeg modtager så mange presseeksemplarer, køber jeg aldrig shampoo – jeg har ikke været nødt til at købe shampoo i flere år. Meeen, der kommer nok en dag, hvor jeg igen selv skal købe min shampoo, og der vil valget falde på Kérastase. Selv om jeg har prøvet masser af god shampoo og balsam, er Kérastase det ultimative luksus for mit hår. Jeg er stor fan af Resistance, som er rigtig god til skadet hår, men også Dermo-Calm shampooen fra Specifique-serien, der fokuserer særligt på hovedbunden. For guess what – en sund hovedbund er grundlaget for et sundt hår! Det lyder så indlysende, men det er som om, vi har tendens til at glemme det.

Jeg har mange flere favoritter end dem, jeg beskriver her, men disse produkter går man i hvert fald umuligt galt i byen med!

Hold gule toner væk fra dit hår

Sundere hår uden gule toner - Antionio Axu Silver Shampoo + conditioner - Cool Purple

Har du blond hår, så ved du også, at det kan være svært at undgå et gulligt skær. Jeg har længe været tilhænger af silver shampoo. Hvis du også har det, ved du, at der virkelig er forskel på dem. De har alle sammen en flot, dyblilla eller kongeblå farve, men effekten af denne farve varierer meget fra brand til brand. En positiv overraskelse for mig har været Antonio Axu’s Silver Shampoo og Conditioner, der er så effektive, at man alligevel liige skal passe lidt på. Når man først har lært produktet at kende, er det dog virkelig godt! Jeg blander tit min shampoo med min normale shampoo for at undgå, at mit hår får et lilla skær. Axu’s Silver Shampoo og Conditioner findes i flere toner. Jeg har Cool Purple, og dem kan du få fingrene i her og her. 129 kroner er prisen, og den synes jeg altså er ganske fin!

(Reklame // Jeg har modtaget dette i gave)

Sundere hår uden gule toner - Antionio Axu Silver Shampoo + conditioner - Cool Purple

Styling

Sundere, smukkere hår - Blonde hairstyle inspiration

Jeg elsker et effortless look. Men det tager alligevel en del effort, i hvert fald for mit hår, som jeg for det meste glatter igennem med mit GHD glattejern samtidig med, at jeg bukker det, så det får lidt fald på vejen. Skal jeg være lidt ekstra, glatter jeg det og bruger efterfølgende et af mine stylingjern fra HH Simonsen. Jeg elsker Rod VS10, som valget oftest falder på. Det er et lidt anderledes krøllejern, der er nemt at bruge og er god til at give det lidt tilfældige look, som jeg elsker. I dette indlæg kan du se Rod VS10 i aktion :-)

HH Simonsen Rod VS10 - naturligt krøl

Mit næste redskab skal være ROD VS7 fra HH Simonsen, så jeg kan lave hår som Desi Perkins i denne video (som muligvis er en af de bedste hair tutorials, jeg længe er stødt på – fordi den er så simpel!).


Jeg havde ikke regnet med, at dette indlæg ville blive så langt, men nogle gange løber tankerne altså afsted med en! Hvis du nåede hele vejen til bunden, håber jeg, du er blevet klogere og føler dig inspireret!

Hvilke hårprodukter og -ritualer sværger du til?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste på budget: Volume Million Lashes