Casual Curls // HH Simonsen ROD VS10
Jeg har aldrig brugt krøllejern. Jeg er lykkeligt gift med mit glattejern, som jeg også har brugt flittigt til at lave krøller. I hvert fald indtil nu, hvor jeg har fået fingrene i et “rigtigt” krøllejern. Og så et ret sejt et af slagsen, som mest af alt ligner noget, det i hvert fald ikke er. Men om det har ændret min indstilling ift. krøllejern? Også i dén grad! Det skal I høre lidt mere om nu.
HH Simonsen ROD VS10
… er et krøllejern specielt skabt til at lave casual curls. Mixet af tykt og tyndt på styleren gør, at hver enkelt tot får forskellige krøller. Dermed bliver looket mere tilfældigt og ja, casual. Det kan jeg rigtig godt lide, for man får lidt det dét “I-woke-up-like-this-men-det-tog-mig-faktisk-en-halv-time”-look.
Som nogle af mine læsere måske er bekendt med, så har jeg krøller fra naturens hånd. Det er også en af årsagerne til, at krøllejern aldrig har fået den store opmærksomhed fra mig. Nu har jeg bare opdaget, at der er en ret stor forskel på mit eget, ukontrollerede krøl og det, jeg selv kan skabe i hånden. Sidstnævnte er jeg blevet ret stor fan af!
Jeg plejer først at glatte mit hår før jeg krøller det, men denne gang gik jeg faktisk direkte i gang med krøllejernet, hvilket endte meget godt, hvis jeg selv skal sige det.
Fordelene ved styleren
Alle HH Simonsens stylere har 3 varmeelementer, som sørger for, at varmen er ligeligt fordelt i hele styleren. Temperaturen er justerbar, så du kan sætte den alt efter din hårstruktur. Dem med klassisk, skandinavisk hår, bør bruge styleren med omkring 180 grader, mens meget tykt hår kan have behov for op til 220 grader. En god huskeregel er, at hvis dit hår bliver kruset efter brug af styler, så er styleren for varm.
Udover det, så er enden på styleren kold, hvilket gør risikoen for at brænde nallerne lidt mindre (omend jeg nåede at gøre det tre gange i første omgang, men øvelse gør mester!).
Beskyttelse og gnidningsfri styling
Alle stylere fra HH Simonsen har en keramisk teflon coating, som sikrer, at håret ikke hænger fast på overfladen under brug, heller ikke selv om man har produkt i det. Stylerne indeholder også tourmalin, og den ioniske effekt, som den tilfører gør, at håret efterlades blankt og blødt. Det siger HH Simonsen i hvert fald, men min umiddelbare oplevelse er også, at deres stylere ikke “griber fat i håret” og efterlader det virkelig lækkert.
Dette er min anden styler fra HH Simonsen. Jeg har nemlig tidligere prøvet ROD VS5, som jeg kalder for “bølgejernet”. Det var ligeledes med rigtig god effekt (læs med her), ligesom deres føntørrer også har fået en plads i mit hjerte! SÅ – jeg vil da vove at sige, at jeg kan tillade mig at være fortaler for brandet og deres stylere.
Dette look har jeg opnået udelukkende ved brug af VS10 styleren. Jeg har selvfølgelig preppet håret med varmebeskyttelse inden. I dette tilfælde har jeg brugt Styling Oil, også fra HH Simonsen. Den efterlader håret virkelig lækkert og velduftende! Jeg har brugt min dejlige hårspray fra Orofluido til at få det til at holde. I skrivende stund sidder det stadig helt som det skal efter 12 timer!
Du kan læse meget mere om styleren lige her, hvor der også findes vejledning og styling-tips. Den koster 799 kroner, men jeg har lige opdaget, at Billigvoks har den til 623 kroner – hvor længe ved jeg ikke, men det er da et ret godt tilbud!
Har du prøvet nogle af HH Simonsens stylere, eller er der måske en anden styler, som har dit hjerte?
xx
Ingen kommentarer endnu