Beame Beauty | Januar highlights

Den bedste på budget: Volume Million Lashes

L'oréal Paris Volume Million Lashes

Den findes i otte varianter, så jeg kan næppe være den eneste, der har svoret til Volume Million Lashes. En mascara, der i mine øjne kan det hele, og hvis pris alle kan gå med til.

For 100 kroner kan du selv vælge, om du skal have den, der startede det hele, vandfast, ekstra sort, “So Couture”, “Fatale”, “Féline” eller “Excess”. Jeg har, indrømmet, ikke prøvet dem alle sammen endnu, men jeg har mange gange købt den originale Volume Million Lashes, både i sort og i brun, og den har jeg altid været virkelig glad for. Ud over den vandfaste udgave (som giver sig selv), har de øvrige varianter ekstra fokus på egenskaber som volumen, længde, og farve. Jeg tror helt ærligt ikke, at forskellen er så markant, men at de alle sammen er hammergode, er der ingen tvivl om. Skal man være ekstra, findes der også en glitter top coat.

Hvad gør Volume Million Lashes til en god mascara?

Der findes uendeligt mange mascaraer derude, og man kan spørge sig selv, hvorfor brands vælger at lave så mange forskellige. Ønsker vi ikke alle sammen det samme af en mascara? I don’t know, men jeg kan godt forklare, hvad Volume Million Lashes kan:

Først og fremmest er jeg glad for gummibørsten. Jeg ved egentlig ikke, om jeg foretrækker gummi over de klassiske børster, men den her er i hvert fald god og nem at styre. Mascaraen – og børsten – sørger for voluminøse, lange, flot separerede vipper og 0 klumper. Der kommer ikke for meget på børsten, hvilket nogle gange kan være et problem med mascara, fordi den har et doseringssystem. Man rammer lidt alle vipper, hvilket sørger for en god, jævn fordeling af farven. Og så ser det virkelig ud som om, at man har flere vipper, end man egentligt har. Jeg påfører 2 lag, fordi jeg godt kan lide et mere intenst look, og denne mascara sørger altid for at åbne og indramme mine øjne virkelig flot, uden mine vipper klistrer sammen (som tit er et problem med mit ene øje, haha).

Bedst til prisen

Tidligere plejede Volume Million Lashes at koste 140 kroner, men det ser ud til, at den er røget ned til en fast pris af 100 kroner, hvilket også gør den til en af de mest budgetvenlige derude, kvaliteten taget i betragtning. Andre mascaraer på min favoritliste vil være Lavindes Beyond Volume & Curl mascara, Monsieur Big fra Lancôme og By Terry Lash Expert, men de ligger altså også til hhv. 180, 220, og 245 kroner, så Volume Million Lashes er utvivlsomt den bedste på budget, hvis du spørger mig.

L'oréal Paris Volume Million LashesDe afbillede mascaraer er en gave fra L’Oréal.

Hvad er din favoritmascara?

2 kommentarer

  • Linda

    Jeg er også fan af Volume Million Lashes mascarene – de har altid en eller flere typer af dem i Normal til 50-80 kr så man får virkelig noget for pengene :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Normal er såå godt, når det kommer til det punkt! Det er også altid dér, jeg køber min Preference hårfarve :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beame Beauty | Januar highlights