Årets solpleje

Favoritter i juni

favoritter, biotherm, peter thomas roth, m2 beaute, m2 lashes, m2 lash activating serum, maria nila hand soap, maria nila håndsæbe, maria nila breeze, ncp olfactives, sepgora powder brush, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, beauty blog, skønhedsblog

Det er efterhånden ikke usædvanligt, at jeg er lidt bagud med mine månedlige favoritter, men jeg stopper altså ikke af den grund! Uha, jeg synes der sker meget for tiden. Jeg elsker at tage billeder og sætte mig til at skrive indlæg, men jeg har lovet mig selv, at det altid skal være noget, jeg har lyst til, og ikke noget, jeg gør af tvang. Så når overskuddet er lavt, er der bare lidt stille herinde. Jeg er glad for, I stadig følger med alligevel :-)

Favoritprodukter i juni

Nå, men til sagen! Jeg har endnu engang plukket de produkter, som jeg har rakt allermest ud efter i løbet af måneden. Her kommer en lille gennemgang.

Biotherm Oil Therapy bodylotion

150 kroner
Jeg er storforbruger af creme og lotion til kroppen, så store størrelser er næsten et must, når jeg køber bodylotion. Jeg har ret tør hud, og især mine ben kan blive irriterede og klø, når de bliver tørre. Jeg smører gerne min krop ind både morgen og aften, men i hvert fald hver aften. Et problem jeg har ift. bodylotion er, at de ofte ikke er nærende nok, så derfor falder valget oftere på de tykkere cremer.

Jeg faldt over Biotherm Oil Therapy da jeg var en tur i Magasin, så den besluttede jeg mig for at give en chance. Som forventet, når nu denne lotion har et højt indhold af olie (fra abrikos), giver den mig den mængde fugt, jeg har brug for. Den har en skøn, frisk og citrusagtig duft, trænger hurtigt ind i huden og giver mig den der følelse af instant relief. Oil Therapy bodylotion får derfor en varm anbefaling med herfra, især hvis din hud er til den tørre side.

Denne 400 ml udgave har jeg set hos Matas, Nicehair, Magasin og Normal. Hold øje med prisen – jeg har snydt mig selv for en 50’er ved at købe den til 200 kroner i Magasin, mens den de fleste andre steder koster 150.

Maria Nila håndsæbe “Breeze” **

139 kroner
Noget, jeg også er en kæmpe sucker for, er lækker håndsæbe. Den der hverdagsluksus, den kan jeg godt lide, så jeg elsker at vaske fingre i noget pænt og velduftende. Derfor skulle denne skønne håndsæbe fra Maria Nila have lidt opmærksomhed, syntes jeg. Den dufter simpelthen så skønt! Jeg har også den tilhørende hand lotion, som er virkelig lækker. Fan!

Maria Nilas håndpleje forhandles bl.a. hos Beautycos, Billigvoks og Nicehair foruden deres egen webshop.

M2 Beauté Eyelash Activating Serum

990 kroner (købt på Nicehair til 599)
Jeg tror, det her er min tredje vippeserum fra M2. Det er den første vippeserum, jeg har prøvet og også den, der har vist sig at være mest effektiv. Mine vipper er SÅ fine og lange nu, og jeg synes bare, det er investeringen værd.

Jeg vil dog gerne nævne, at det er et lidt hidsigt produkt, som godt kan virke lidt irriterende på huden. Min vippekant svider ved påføring, men jeg holder det lige ud. Jeg tror ikke den er et godt valg, hvis man generelt har sart hud omkring øjnene – der ville jeg nok anbefale Revitalash.

Eyelash Activating Serum fra M2 er en dyr fornøjelse, men den er stort set konstant på tilbud et eller andet sted. Jeg købte min hos Nicehair, hvor den lige nu står til 599.

favoritter, biotherm, peter thomas roth, m2 beaute, m2 lashes, m2 lash activating serum, maria nila hand soap, maria nila håndsæbe, maria nila breeze, ncp olfactives, sepgora powder brush, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, beauty blog, skønhedsblog

Peter Thomas Roth 8% Glycolic Solutions toner **

360 kroner
Først og fremmest kommer lige lidt lynviden om glykolsyre:
Glykolsyre er en AHA og et af de mindste molekyler i AHA-familien, hvilket gør den i stand til at komme dybt ned i huden. Glykolsyre er fantastisk til at eksfoliere huden og fjerne døde hudceller, så huden bliver mere klar og ensartet. En anden fordel er, at glykolsyre pga. sin evne til at penetrere de dybere hudlag hjælper til at stimulere fibroblasterne til at øge produktionen er collagen. Med tiden vil jævnligt brug af glykolsyre derfor også kunne resultere i generelt glattere og fastere hud.

Jeg har fået fingrene i den ret hypede Glycolic Solutions Toner fra Peter Thomas Roth, som jeg har brugt i en måneds tid nu. Jeg bruger den om aftenen inden påføring af serum og creme, og indtil videre er jeg rigtig glad for den. Jeg kunne godt forestille mig, at det er et af de slags produkter, jeg kommer til at have fast på hylden.

Toneren kan bl.a. købes hos Matas.

N.C.P. Olfactives 301 Jasmine & Sandalwood **

495 kroner
Jeg er virkelig glad for N.C.P. og har brugt mine parfumer derfra flittigt, siden jeg fik dem. Du betaler 495 kroner for 50 ml eau de parfum, og det synes jeg er en ganske fornuftig pris for en god parfume. Som jeg også nævner i mit mere dybdegående indlæg omkring N.C.P., er de ideelle til “layering”, hvor man bruger flere parfumer samtidig, og det elsker jeg at eksperimentere med. Duftene er derfor ret specifikke, så at sige, da der jo netop findes en for hver olfaktive gruppe – men ja, jeg opfordrer til, at du læser mit indlæg omkring dem!

Hvis man kan lide florale dufte, er den her altså lige sagen. Den har den skønneste, lette duft af jasmin, en af mine yndlingsblomsterdufte, men den føles hverken for sød eller tung. På det seneste har jeg ofte brugt den alene, men jeg elsker også at mikse den med 101 (Clementine & Violet Flower). Du kan prøve duftene i Magasin, som også forhandler dem online.

Sephora PRO Featherweight Powder Brush #91 **

370 kroner
Her har vi en af mine hverdagshelte, som generelt ikke får nok ros. Det har jeg tænkt over på det seneste, og derfor husker jeg den denne gang. 370 kroner synes måske som meget for en børste i manges øjne, men når det kommer til makeupbørster, er der oftest en fornuftig sammenhæng mellem pris, kvalitet og holdbarhed. Jeg tror, jeg har haft denne børste i tre år eller mere, og der er ikke det mindste tegn på slid.

Denne pudderbørste er uden tvivl min foretrukne. Den er så blød og lækker. Kæmpe anbefaling herfra!


Hvad har været dine favoritter den seneste tid?

**Modtaget i gave

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets solpleje