Empties #8

March Faves

Endnu en måned er fløjet afsted og selvfølgelig har jeg samlet en række beautyfavoritter til jer. Alt andet ville jo næsten være tarveligt ;) Som sædvanligt er der både lidt makeup, hår- og kropspleje, så kan alle jo være med!

tresemme sea salt spray, morrocanoil hair oil, clinique happy, clinique happy perfume, clinique all about eyes concealer, sephora baked blush trio, new lance mascara, yves rocher serum, the body shop body butter, march faves, beauty, beautyblogger, skønhedsblog

har jeg skrevet lidt om hvordan jeg bruger her. Det her produkt fortsætter altså bare med at være en favorit. Den får mine krøller til at holde meget længere end hvad de ville gøre uden produkt i. Det jeg især elsker ved denne saltvandspray er, at den på ingen måde efterlader mit hår med en klistret følelse. Jeg har allerede to back-ups liggende, så jeg regner ikke med at løbe tør lige foreløbig, haha!

The Body Shop Moringa body butter har været min absolut favorit body butter i rigtig mange år, og da jeg i januar så at den fandtes i en dobbelt så stor størrelse end den man normalt kan få fingrene i, skyndte jeg mig at slå til. Jeg har brugt den stort set hver dag siden, og der er stadig ret meget produkt tilbage i krukken. Selve produktet er enormt fugtgivende, trænger hurtigt ind og så dufter det fuldstændig fantastisk af blomster. Normalt er jeg slet ikke til de blomstrede dufte, men denne her er fuldstændig vidunderlig. Jeg kan varmt anbefale den!

Yves Rocher Youth Intensifying Serum Elixir 7.9 er et utrolig langt navn for en lille serum, med fred være med det! Produktet i sig selv er i hvert fald glimrende i mine øjne. Det er en enormt lækker serum, som jeg den sidste måneds tid har brugt efter min creme om aftenen. Det er sådan et produkt, som man virkelig kan se har virket hen over natten, når man vågner op og kigger sig i spejlet om morgenen. Derudover er det dejligt at se, at billigere brands også kan levere en god serum, som ikke koster det hvide ud af øjenene.

Clinique All About Eyes Concealer i 03 dækker de allermørkeste rander. Sådan helt vanvittigt. En dag for et par uger siden havde jeg kun fået 2-3 timers søvn (jeg var seriøst tæt på at falde om af træthed sidst på dagen…), og denne her fik mig altså til at se ti gange mere vågen og frisk ud. Det er stort set den eneste concealer jeg har brugt hele måneden, og vi forsætter nok lidt endnu! Udover det er den enormt drøj i brug og en lille smule rækker utrolig langt.

Clinique Eau De Toilette i “Happy” er en gammel klasikker som igen har vundet mit hjerte. Jeg har altid været til meget rene og lette dufte, og denne her passer fuldstændig ind i den kategori.

Lancôme Grandiôse mascara har jeg også skrevet en del om i dette indlæg, men den skal altså lige hyldes lidt endnu, for jeg har altså ikke brugt andre mascaraer hele måneden og har alt i alt været meget tilfreds med det resultat jeg har fået med den. Derudover er det nok den smukkeste mascara nogensinde, og jeg er altså lidt en sucker for pæn indpakning!

Sephora Microsmooth Bronzer & Blush kan købes engang til maj, og I kan godt begynde at glæde jer piger! Hold nu op hvor er den fin. Både hvis man bruger alle 3 farver på én gang, eller hver for sig. Jeg kommer til at lave et seperat indlæg med nogle sommernyheder fra Sephora, men denne her har jeg altså brugt flittigt de sidste par uger, så den skulle jo lige med ;)

Moroccanoil Oil Treatment behøver jeg ikke sige så meget om. De fleste beauty-elskere sværger også til denne her hårolie, som uden tvivl altid vil være den bedste på markedet. Jeg kan virkelig mærke en forskel på mit hår, når jeg bruger den i spidserne. Hvis I vil blive klogere på Moroccanoil, så har jeg lavet et seperat indlæg om nogle produkter derfra her.

Hvilke skønhedsprodukter har været jeres favoritter i marts?

Hav en dejlig dag, de damer!

– Caro   

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Empties #8