Forårslook: A pop of pastel

På min ønskeliste …

Så blev det lønningsdag! Personligt har jeg lidt dårlig samvittighed over al min corona-shopping, så jeg prøver at holde mig på måtten. Dog har jeg en masse lækre produkter på min ønskeliste, som jeg bliver nødt til at erhverve mig på et tidspunkt. Så dem tænkte jeg, at jeg lige ville dele med jer :-) Måske I har prøvet nogle af produkterne?

  1. Urban Decay Naked Honey øjenskyggepalette
    Jeg elsker de gyldne nuancer i denne palette! Jeg har set mange flotte looks med de smukke øjenskygger, så jeg kunne virkelig godt tænke mig at få Naked Honey hjem til mig.
  2. Guerlain KissKiss Liquid Lipstick “Lovely”
    Jeg har rigtig god erfaring med Guerlain’s læbeprodukter og er ret hooked på denne matte forårsfarve.

  3. Cover FX Monochromatic Bronzer Duo
    Hvis der er ét produkt, jeg har sukket efter de sidste par måneder, så er det den her bronzer-duo. Måske er det bare fordi den ser så flot ud, for jeg mangler hverken bronzer eller highlighter, men hold nu op … den er altså pæn.
  4. Milk Makeup Hydro Grip Primer
    En fugtgivende primer, som får min makeup til at ligge perfekt – det er lige mig! Jeg har prøvet mange primere, og denne her står altså forrest i køen nu. Har kun hørt gode ting om den!
  5. Laneige Lip Sleeping Mask
    Endnu et hypet produkt, jeg bliver nødt til at eje. Jeg er dybt afhængig af læbepomade, og den skal helst være rigtig god.
  6. Erborian BB Creme
    Jeg elsker lidt lettere dækning i sommerhalvåret. Jeg havde en lille prøve af denne, og den er ganske enkelt perfekt.
  7. Suva Beauty Hydra FX “Lustre Lilac”
    Min forelskelse i farvet eyeliner tror jeg ikke stopper anytime soon, og jeg er virkelig nysgerrig på det her produkt. De kalder det en “cake liner”, og det er ikke noget, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Den metallic, lyslilla farve er da slet ikke til at stå for!
  8. Chanel Ombre Première Laque “Rayon”
    Chanel makeup stopper jeg heller ikke med at elske. Luksuriøs emballage gør bare noget særligt for mig, måske også fordi jeg elsker at tage pæne billeder til min beauty-profil på insta. Flydende øjenskygge har jeg en særligt stor kærlighed for, og denne shimmery champagnefarve er lige mig!
  9. Redken Color Extend Blondage Shampoo
    Min frisør siger, jeg skal købe den. Argumentet er, at jeg skal have en silver shampoo, som også kan gå ind og pleje lidt, og hun anbefaler denne (på trods af slet ikke at forhandle den selv). Så hende lytter jeg til!
  10. Skin Doctors Ingrow Go Lotion
    Indgroede hår behøver vel ikke være et tabu, vel? Jeg har lidt for meget erfaring med det og eksperimenterer gerne lidt for at finde den bedste kur. Skin Doctors har jeg tidligere haft rigtig god erfaring med, og dette er en af deres bestsellers. Den må kunne noget!
  11. ColourPop Super Shock Shadow “Peekaboo”
    Var der nogen, der sagde den perfekte nude?
  12. Real Techniques Light Layer Blush Brush
    En ny børste kan man vel altid bruge. Jeg synes denne ser rigtig god ud, fordi den har et let og lille børstehoved – perfekt til at lægge sin blush med en naturlig finish.

Hvad har I planer om at købe i nærmeste fremtid?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårslook: A pop of pastel