1. adventsgiveaway: Caudalie Beauty Elixir gavesæt

Favoritter i november

Det er lige en uge for sent at samle op på mine novemberfavoritter, men ud skulle indlægget! Jeg har nemlig prøvet mange nye – og fantastiske – produkter på det seneste, men også genopdaget nogle gamle favoritter. Læs med her og få lidt inspiration til dine næste køb – eller måske til julegaveindkøbene?

Mine favoritprodukter i november

Første gang i meget lang tid har jeg faktisk købt makeup selv. Det lyder vildt og nok også lidt forkælet, men sandheden er, at jeg gennem min interesse får mulighed for at teste så mange produkter, at jeg ikke har haft behov for – eller har kunnet retfærdiggøre – at købe noget selv. Men nogle gange er der jo også ting, man bare gerne vil prøve, og jeg kan mærke, at min interesse for makeup og skønhed også har været lidt større på det sidste. Jeg glæder mig til at dele mine fund med jer!

Abercrombie & Fitch ‘Authentic’ Eau de Parfum

500 kroner for 50 ml / 300 kroner for 30 ml hos Matas

Jeg vil ikke gå for meget i dybden med den her, for I kan læse min nylige anmeldelse om den lige her. Jeg kan dog godt afsløre, at det er en duft, jeg har brugt overraskende meget med tanke på min holdning til de kommercielle dufte (og i særdeleshed Abercrombie)!

The Body Shop Matte Clay Skin Clarifying Foundation

125 kroner for 30 ml hos The Body Shop

Den her har jeg skrevet om før – for længe siden – og den er stadig lige så god! Har man tendens til fedtet eller uren hud vil man elske den her. Jeg selv har ikke problemer med fedtet hud, men hvis jeg ønsker et mat look og en dækkende foundation med god holdbarhed, så er den her fantastisk! Ofte blander jeg den med en anden, lettere foundation, så den ikke bliver alt for tør på mig. Det er virkelig en god foundation til prisen, som jeg også anbefaler mange.

Guerlain L’essentiel Foundation Brush

Ca. 325 kroner, købt hos Feelunique

Nu vi er ved foundation, så lad mig introducere jer for min nyeste foundationbørste. Jeg købte primært denne, fordi jeg har brug for noget, der er hygiejnisk på farten, og det er en klassisk børste bare ikke. Derfor har jeg fået fingrene i denne retractable børste, som jeg kan “lukke”. Faktisk har jeg brugt den meget mere end bare på farten, for den er virkelig god. Jeg har det alligevel med at holde helt nede på børstehovedet, når jeg lægger makeup, så den ligger egentlig perfekt i hånden på mig.

Sådan ser den ud, når den er lukket (ret pæn, ik’?):

ASOS Bra Extenders

50 kroner for et sæt af 3

Okay, lidt off topic, men jeg bliver altså nødt til at dele den her, hvis der skulle være nogen derude, der ikke kender til dette hack. For de fleste af os kender jo nok det der med en bh, der egentlig sidder lige som den skal på brysterne, men som er (eller er blevet ;)) lidt stram og giver uønskede deller rundt om. Jeg gør i hvert fald, og der er de her bra extenders simpelthen uundværlige! Det virker som en forlænger af din bh, så det er virkelig simpelt, men det giver bare lige dét ekstra i omkredsen, som man har behov for, så den ikke sidder og strammer og giver de skide deller. Varm anbefaling herfra!

The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc 1%

50 kroner for 30 ml hos Asos

Jeg har købt mit første produkt fra The Ordinary, og jeg er meget positiv. Jeg synes, det er fantastisk, at der er kommet så rene og målrettede produkter på markedet med så stærke priser. Niacinamide + Zinc er rigtig god til uren hud og/eller akne-ar og overordnet til at få huden og dens sebumniveau i balance.

En af mine nye yndlings-youtubere, Hyram, laver en rigtig fin gennemgang af The Ordinary her, hvis man er mere nysgerrig på brandet.

november favoritter, skønhedsfavoritter, beauty faves, beauty blog, skønhedsblog, favoritter, clarins ombre sparkle, the body shop matte clay foundation, nilens jord blush, nars creamy radiance concealer, too faced born this way concealer, abercrombie authentic, guerlain foundation brush, retractable foundation brush, chanel ombre premiere memory, the ordinary niacinamide zinc, bra extender, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard, camillanoergaard.dk

Clarins Ombre Sparkle ‘101 Gold Diamond’

195 kroner hos Matas

Ligesom jeg viste på min Instagram forleden dag, så er dette min absolut go-to øjenskygge, når der står glitter på menuen. Clarins Ombre Sparkle er ultrapigmenterede, men også rigtig nemme at arbejde med. Som regel lægger jeg en baseøjenskygge, og så dupper jeg denne på med pege- eller langefingeren, hvor jeg fokuserer den midt på øjenlåget. Man kan virkelig skabe nogle smukke looks med Ombre Sparkle øjenskyggerne, og jeg ville ønske, at de blev lavet i flere farver. P.t. findes der denne, en mørkeblå og en peachy farve. Perfekte til sæsonens fester!

Chanel Ombre Premiere cremeøjenskygge ‘Memory’

Cirka. 250 kroner, købt hos Feelunique

Chanel makeup er ikke billigt, men hvis man som mig er en sucker for pæn emballage, then you know why. Jeg elsker, når min makeup både ser pæn ud og er i god kvalitet. Dét kan Chanel ofte levere, og denne cremeøjenskygge er jeg virkelig glad for. Det er en helt perfekt varm brun nuance, som både kan bruges som base eller for sig selv.

NYX Micro Brow Pencil ‘Taupe’

Cirka 85 kroner, købt hos Feelunique

Nok har Anastasias Brow Pomade fået topkarakter af mig, men hvis vi skal snakke brow pencils, så måler den her sig altså med Brow Wiz fra Anastasia – blot til cirka en tredjedel af prisen. Jeg kommer til at købe Micro Brow Pencil fra Nyx igen og igen!

Nars Creamy Radiant Concealer ‘Cannelle’

250 kroner hos Sephora

Jeg har hørt så meget godt om denne concealer, så nu skulle det altså være. ‘Cannelle’ er den perfekte, ferskenfarvede nuance til at dække mine mørke rande, som vinteren altid bringer, og jeg forstår hypen! Det er en virkelig god concealer.

Too Faced Born This Way Concealer ‘Very Deep’

125 kroner (50%) hos Sephora

Da denne farve var på halv pris, tænkte jeg, at det var en oplagt concealer at købe og bruge til contour. Jeg elsker at bruge en mørk concealer som contour, da formularen bare fungerer supergodt til at blende ind i huden. Samtidig er den nem at påføre med den indbyggede applikator.

Denne er selvfølgelig lidt varmere i tonen, men det kan jeg godt lide, for jeg er som regel ude efter en solkysset teint frem for blot at lave skygger. Jeg er blevet rigtig glad for den, og den er MEGA drøj i brug!

Nilens Jord Simply Blush ‘Vivid’

180 kroner hos Matas 

En rigtig god blush og en perfekt nuance her til vinterhalvåret. Dén er jeg virkelig glad for!

Puha, jeg skal lære at begrænse mig … men der har bare været så meget godt den sidste tid, og jeg kan altså godt lide at give hvert produkt lidt ord med på vejen.

Kan I lide måden, jeg laver disse indlæg på? Er der noget, I vil have mere eller mindre af?

2 kommentarer

  • Tina

    Glædelig 2.advent :-)
    Jeg kan godt lide din måde at stille indlægget op på.
    Hvis du ved noget om dufte vil jeg gerne høre mere.
    Den Gold Diamond må jeg da eje:-)
    Glædelig december til du og dine :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina,
      Dejligt at høre!
      Jeg ved en del om dufte efterhånden, men den viden er jo ofte fordelt ud på de enkelte dufte, jeg skriver om. Tænker du, at det skulle være et overordnet indlæg om dufte? Og skal det handle om mine favoritparfumer eller være mere fagligt? Begge dele, måske? 😉

      Du kommer IKKE til at fortryde Clarins øjenskyggen, hvis du køber den. Så smuk!

      Glædelig 2. søndag i advent til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1. adventsgiveaway: Caudalie Beauty Elixir gavesæt