Interior Inspo: Workspaces

Peter Thomas Roth

peter thomas roth, peter thomas roth skincare, peter thomas roth til danmark, beautyblog, beautyblogger, bblogger, bbloggers, caroline overgaard, skønhedsblog, skønhedsblogger

Til at starte med vil jeg lige beklage stilheden, der har været på bloggen fra min side af. Jeg startede studie igen sidste mandag med fuldt program og en rustur henover weekenden, MEN nu vender jeg tilbage med en masse produktanmeldelser, som jeg håber, at I vil kunne lide!

Peter Thomas Roth er endelig kommet til Danmark, hurra! Jeg har længe været nysgerrig efter at prøve deres Pumpkkin Enzyme Mask, som har fået enormt meget ros rundt omkring i blogland. Nedenfor vil jeg fortælle lidt om mine tanker omkring de tre masker.

1. Rose Stem Cell Bio-Repair Mask, 400 kr: Denne maske er en beroligende gel, som hjælper med at modvirke tegn på aldring med stamcelle-teknologi. Fire rose-ekstrakter er blevet blandet sammen med fem rose-stamceller, som gør det muligt for denne maske at modvirke aldringstegn samt fremkomsten af fine linjer og rynker. Masken fugter, toner og efterlader huden utrolig blød. Selvom jeg ikke har problemer med rynker (endnu), så kan jeg stadig godt lide at bruge masken – man kan jo aldrig komme dem for hurtigt i forkøbet!

2. Pumpkin Enzyme Mask, 400 kr: Denne her maske er en kraftfuld sag! Det er en eksfolierende behandling, som hjælper mod trist hud. Masken har til formål at udglatte rynker og fine linjer og får huden til at stråle. Den indeholder ingredienser som græskarenzym, Alpha-hydroxy Acid og Aluminium Oxid Krystaller. Jeg bruger masken et par gange om ugen, og jeg har helt sikkert kunnet se en forskel på min huds struktur siden jeg begyndte at bruge den. Den har helt sikkert fået sig en fast plads på badeværelseshylden :)

3. Cucumber Gel Mask, 400 kr: Hvis du her i vintermånederne døjer med en tør eller sart hud, er denne her maske din nye bedste ven. Den beroliger huden samtidig med at fugte den. Dens fugtgivende, kølende og beroligende effekt stammer fra ekstrakter af agurk, papaya, kamille, ananas, ahorn, sukkerrør, appelsin, citron og blåbær. Hvis man dupper den under øjnene, vil den hjælpe med at reducere hævede øjne, og den er også genial til at berolige huden efter peeling eller for meget sol. For et helt optimalt resultat kan man også lade masken sidde natten over. Det har jeg gjort et par gange, og min hud føles så lækker og gennemfugtet om morgenen :)

Jeg er utrolig imponeret over produkterne og kan klart anbefale dem, hvis man elsker at forkæle sin hud med lækre masker. De kan købes i Sephora!

Er der nogle af jer, der har erfaringer med mærket?

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interior Inspo: Workspaces