RebekkaRebekka hoops

Nyheder fra Kérastase ♥

Kérastase er og bliver mit absolut yndlingsmærke, når det kommer til hårpleje. Det er pricy, men det virker! Nedenfor kan I læse lidt om deres nyeste lanceringer inden for deres Elixir Ultime serie, nemlig Elixir Ultime Beautifying Oil Light og Elixir Ultime Beautifying Oil Conditioner. Der er skruet helt op for luksuriøse dufte og smuk indpakning, så hvis det lyder som noget for dig, så læs endelig videre :)

kérastase, kérastase paris, kérastase elixir ultime, elixir ultime beautifying oil light, elixir ultime beautifying oil conditioner, high end haircare, haircare, bedste hårpleje produkter, haircare, beautyblogger, beauty blog, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, caroline overgaard

Vi har at gøre med 3 forskellige olier (fra venstre mod højre): all hairtypes, fine to normal hair og colour-treated hair.

Da jeg har ret fint skandinavisk hår, har jeg mest benyttet mig af midterste version. Jeg er så vild med, at det er en lettere olie, da de lidt federe olier har det med at få mit hår til at klaske sammen og se fedtet ud, hvilket jo ikke er det man leder efter i en hårolie. Derudover har denne her også volumen-effekt. Med molekylen Intra-Cylane og fire dyrebare olier har Kérastase formået at skabe en ultra let formel (yes!). Det er ikke mere end et par dage siden, at jeg fik denne her pakke med hjem, så det med volumen, må jeg lige vende tilbage med, når jeg har brugt den lidt længere! Udover den lette formular, er jeg også helt pjattet med, at produktet har en spray applikator, istedet for en almindelig pumpe. Det skal så lige siges, at de to andre olier kommer med en normal pumpe :) Olien ligger til en pris af 300 kr.

Hvis I har fulgt med her i et stykke tid, så kender I måske til min kæmpe kærlighed for seriens hårmaske, som jeg bl.a. har snakket en del om her. Nu har Kérastase simpelthen lanceret en balsam til serien, og selvom jeg kun har brugt den et par gange, er jeg allerede mega fan! Ligesom resten af serien, er denne her også beriget med de fire olier, og hjælper virkelig med at rede mit hår ud efter badet. Til jer derude med fint hår ligesom mig selv, don’t worry, denne her kommer altså ikke til at tynge håret, men blot til at give dine lokker et silkeblødt resultat :) Hvis du selv godt kunne tænke dig at få fingrene i denne her, så koster den 280 kr.

Kérastase har nogle lidt pebrede priser, jeg ved det godt! MEN, hånden på hjertet, så er det altså også de bedste produkter jeg nogensinde har brugt til mit hår, og jeg er aldrig blevet skuffet. Hvis det er lidt ude af din prisklasse, så er det jo et fabelagtigt julegaveønske ;) Serien er ude nu og forhandles ekslusivt hos Kérastase saloner landet over.

Rigtig god søndag til jer!

– Caro <3

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RebekkaRebekka hoops