Ebay goodies #7

What’s in my makeup bag?

Hej hej! Her kommer så mit første indlæg til jer – jeg håber, I synes om det og ser frem til at dele mange flere med jer :)

Jeg er en ekstremt nysgerrig person, så for mig er det ret så interessant at snuse rundt i andres makeuppunge – kun mine veninders selvfølgelig! Alt andet ville være lidt bizart, haha :) Måske er der andre af jer, som har det på samme måde? Her får i hvert fald et lille indblik i, hvad for noget makeup jeg bruger til hverdag :)

Til at starte med vil jeg lige påpege, at det er langt fra hver dag at jeg bruger makeup. Både min kæreste, veninder og familie synes, at jeg er lige så pæn uden, og når jeg så lægger makeup er det ret så minimalt, medmindre der er tale om en bytur! Der er jeg nemlig næsten altid iført et par røde læber ;)

Mine bryn er noget af det vigtigste for mig, da jeg synes det er med til at forme resten af ens ansigt. Jeg får det bedste resultat ved at bruge en øjenskygge fra Mac, som hedder “Charcoal Brown”. Det er en mat øjenskygge, som er utrolig nem at påføre på brynene med en angled brush. Under øjenene bruger jeg stort set altid en highlighter concealer, som helt sikkert er med til at få en til at se ti gange friskere ud. På dage ugen særlig meget søvn (som sker lidt for tit…) bruger jeg også Estée Lauders Double Wear concealer. Det er sjældent, at jeg benytter mig af foundation og pudder, men noglegange kan min hud godt bruge lidt ekstra hjælp. I sådanne tilfælde er jeg meget glad for at bruge Bourjois Healthy Mix foundation samt et strejf af Vichy Dermablend Setting Powder i t-zonen.

Smukke jordfarver eller en winged liner er for mig altid et svært dilemma. Jeg synes nemlig godt, det kan være lidt for meget at benytte sig af begge dele på samme tid. Enten laver jeg en såkaldt winged liner med L’oréals Super Liner, som er intet mindre end fantastisk, eller også lægger jeg med en blød pensel lidt øjenskygge på hele øjet. For det meste bruger jeg “Patina” eller “All That Glitters” fra min Mac palette. Derefter lidt mascara og jeg er good to go!

Hvilke produkter er et must i jeres make-up pung?

– Caroline

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ebay goodies #7