Cattier Smoothing Radiance Mask

Min brynrutine

min brynrutine, brow routine, brynprodukter, benefit brows, l'oreal brows, l'oréal brow artist genius kit, bblogger, bbloggers, beauty blog, skønhedsblogger, beauty blog, caroline overgaard

Jeg har i efterhånden mange år elsket store bryn, og da jeg selv er indehaver af sådan et par, tænkte jeg, at I måske havde lyst til at se, hvilke produkter jeg smækker på dem hver morgen. Jeg er godt klar over, at det ikke lige er alles kop te med store bryn, men hvis man elsker det ligesom mig, så er disse produkter altså et must ;)

kklk126

Det virker måske lidt overdrevet at bruge fire forskellige produkter bare til sine øjenbryn hver dag, og det behøver man altså heller ikke! Jeg elsker at teste forskellige produkter, så det er primært derfor, jeg har alle disse produkter liggende i min makeuppung lige nu :)

  1. Benefit Browvo! Conditioning PrimerDette produkt er f.eks. lidt overflødigt og ikke specielt nødvendigt. Lige i øjeblikket tester jeg det for at se, om det får de andre brynprodukter til at holde bedre i løbet af dagen, og indtil videre kan jeg altså ikke se den største forskel. Jeg må lige vende tilbage med denne her ;)
  2. Delilah Brow Line Retractable Eyebrow Pencil i “Ash 1001”: Jeg har snakket om dette brynprodukt før lige her, og jeg er stadig lige så begejstret for det, som da jeg skrev det tidligere indlæg. Det er den helt rigtige kølige tone og tilpas pigmenteret. Jeg har faktisk ikke rigtigt noget dårligt at sige om det her produkt. KØB DET :)
  3. L’oréal Brow Artist Genius Kit: Efter min mening behøver man ikke både en øjenbrynspencil OG en øjenbrynspudder, som jeg bruger her. Jeg synes dog, at det giver lidt ekstra at stryge et let lag pudder ovenpå. Jeg har den sidste måneds tid været enormt glad for denne lille palette fra L’oréal Paris! Den er helt perfekt i tonen og er ikke alt for pigmenteret (på den gode måde) – det er svært at lave fejl med den, hvis I forstår ;) Jeg vil faktisk sige, at dette produkt slår mange af de dyre alternativer jeg har prøvet, så hvis man står og mangler et brynkit, så er jeg fan af det her. Jeg har dog ikke brugt voksen, men pudderen er virkelig god til mine bryn.
  4. Benefit Gimme Brow i “3”: Jeg sætter altid mine bryn med en bryngel inden jeg går ud af døren om morgenen! Det gør bare at brynene holder længere, og hvis du ligesom jeg har ret lange øjenbrynshår er et produkt som dette genialt. Denne her er farvet, men hvis du ikke leder efter en med farve, er klare browgels også super gode – jeg har været ret vild med MAC’s version før i tiden :) Farve 3 er lidt for mørk til mig, jeg har tidligere brugt nummer 2, som passer mig bedre :)

Det er hvad der svømmer rundt i min makeuppung lige i øjeblikket af brynprodukter. Lad mig endelig vide, hvis I ligger inde med nogle gode brynprodukter, som I kan anbefale ;)

Xx Caro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cattier Smoothing Radiance Mask