H&M Conscious Exclusive 2016

Lingerie shopping

lingerie, lingeri, shopping, webshop, asos, l'agent agent provocateur, l'agent by agent provocateur, agent provocateur, gossard, stella mccartney, gossard lingerie, stella mccartney lingerie, online, sale, rabat, blog, blogger, modeblog, collage, carola, carola blog, undertøj, lingeri shop, camilla nørgaard christensen, kate upton

Den faste læser vil sandsynligvis ikke overraskes over min svaghed for pænt undertøj. Men sådan en har jeg altså – og nu har jeg været på jagt igen. Jeg elsker at købe lidt mere eksklusivt undertøj, men sjældent er jeg villig til at betale fuld pris for det. Derfor er jeg blevet lidt af en haj til at finde det lækreste undertøj de billigste steder og ender tit med at bruge en time på at finde ud af, hvor det bedst kan betale sig at lægge sine penge, haha! I stedet for blot at vise jer, hvad jeg fik købt, uddyber jeg lige til en mini-guide. Hope you like!

Denne gang vandt ASOS, der virkelig har nogle gode priser på de dyrere mærker, når de vel at mærke er på udsalg. Her fik jeg købt mig lidt:

Sæt fra L’Agent by Agent Provocateur (bh her, trusser her): Jeg er HELT vild med dette sæt! Jeg synes, at fiskenets-looket er blevet brugt på den helt rigtige måde, og så er det bare den perfekte bh-form i min optik. I øvrigt er dette mærke bare virkelig værd at holde øje med. Selv til fuld pris er det til at overkomme, og så kan man da godt sætte sin lid til, at et mærke, som ligger under giganten Agent Provocateur, kan sit kram. Og det kan det altså! Herhjemme kan vi blandt andet shoppe det hos Anne Sax på Grønnegade.

BH fra Gossard: Jeg synes, denne er så fin. Kombinationen af den helt mørkeblå og sort er så fin at se på – og også praktisk i den forstand, at de fleste sorte blondetrusser vil se godt ud til. Igen synes jeg også bare, at denne bh har den perfekte form, der vil sidde pænt på de fleste – jeg kan ikke prale af den største barm, og der er denne type klart en favorit.

BH fra Stella McCartney: Her er en, der virkelig kan finde ud af at lave pænt undertøj. Farverne, de grafiske print og blonderne er altid right on point, og så er kvaliteten i top. Tit synes jeg, at priserne er lige pebrede nok, men med lidt rabat er det til at overkomme ;)

Et andet sted, jeg altid kigger efter lækkert undertøj til billige penge er The Outnet, som varetager Net-a-Porter’s outlet. Med mærker som lige netop Stella McCartney og L’agent by Agent Provocateur samt Mimi Holliday (som har lavet mit YNDLINGS sæt) er der altid noget at komme efter. I kan se hele udvalget her :)

Hav nu en skøn søndag, de damer <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Conscious Exclusive 2016