Min seneste beauty-ordre

Labello Crayons – en (god!) budgetvenlig Chubby Stick

Labello Crayons

Har I set de nye Labello Crayons?

For dig, der (ligesom jeg) godt kan lide en blødgørende læbestift kunne den godt gå hen og blive ret interessant.

Labello Crayons

En budgetvenlig Chubby Stick

De nye Labello Crayons minder på mange måder om Clinique’s Chubby Sticks – de koster bare mindre end det halve, nemlig 60 kroner. Crayons giver ikke bare et hint af farve – de farver som en læbestift, men de har stadig læbepomadens effekt. Personligt kan jeg ret godt lide dem, og til den pris er der jo ikke meget at miste! Jeg er især vild med Rosy Nude og Coral Crush.

Nedenfor kan du se, hvordan farverne tager sig ud, når de påføres:

Swatches of the Labello Crayons

Fra venstre: Rosy Nude, Coral Crush, Poppy Red og Black Cherry.
(Labello må faktisk gerne lige huske at have navnet stående på selve produktet også, for jeg havde smidt pakkerne ud, som de kom i …)

Swatches of the Labello Crayons

Som I kan se, er det nogle relativt pigmenterede læbestifter, vi har med at gøre her, deres formulering taget i betragtning. Jeg ville ikke bruge dem på læber med løs hud, som jeg desværre selv er meget plaget af for tiden, for det gør de virkelig ikke noget god for (men det gør de færreste læbestifter vel), men når læberne er glatte, er Labellos Crayons helt perfekte til hverdag. Det er nemlig nemt at touche up, og man skal ikke bekymre sig for meget om, hvordan den tager sig ud.

Labello Crayons

Rosy Nude, Poppy Red, Black Cherry og Coral Crush

Du finder Labello Crayons i Matas, som sagt til 60 kroner. De kalder dem for Chubby Stick, men det kalder Labello dem altså ikke selv, så det skaber lidt forvirring – men du kan finde dem online her.

Skal du prøve dem?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min seneste beauty-ordre