Luksusbikerstøvlemagi

2811|13

I får lige et helt aktuelt outfit her inden jeg møder ind på arbejde. Jeg har vagt til klokken 22, og med en lang tur fra Rødovre til Hørsholm kommer jeg først til at være hjemme lidt i midnat, så det er lidt øv! Til gengæld har jeg haft hele formiddagen og meget af eftermiddagen fri, så det opvejer vel lidt. Da jeg viste jer min nye arbejdsuniform, var der flere af jer, der gerne ville se sættet på, så det tænkte jeg, at jeg hellere måtte diske op med. Her stylet med min elskede frakke fra Cubus. Strikken er faktisk lidt af en kradser, hvilket er virkelig ærgerligt, for den er jo så pæn at se på. Men med en langærmet indenunder er det lige til at holde ud, og ellers er det jo lige det der med at lide lidt for skønheden, ikke? ;)

Jeg ville også lige give jer et closeup, både for at vise jer min hårfarve i bedre lys (og glat hår!), men også for at vise jer min makeup. Jeg har leget lidt med sølv, lilla og hvid, men jeg er ikke sikker på, hvor godt det kommer til udtryk på billederne. I hvert fald kan man se den sølv eyelinerstreg, og jeg synes, det er nogle virkelig fine farver, når man bruger dem sammen. Sølveyelineren giver også et rigtig flot spil. Det er i øvrigt en Rimmel Scandaleyes jeg har brugt – det var første gang, jeg tog den i brug, og jeg er vildt imponeret over kvaliteten! Den er sådan rigtig “blød” at lægge, og så er den meget rig på farve. Kan varmt anbefales!

Næste indlæg

Luksusbikerstøvlemagi