HUSK: Skagen giveaway

Nyt til håret

Jeg er ikke altid lige gode venner med mit hår, og derfor er jeg altid på jagt efter nye produkter, jeg kan prøve. Seneste køb er disse to, nemlig en Curl Spray fra Osmo og Tigi’s Dream Drops.

Jeg elsker at bruge serum, og da jeg havde brugt den op, som jeg havde fra Aussie, faldt valget på denne fra Tigi S Factor. Beskrivelsen lød, at glansdråberne ikke kun giver glans – de reparerer, blødgør, lukker og glatter skællaget og er fantastisk til naturkrøllet, dehydreret og særdeles kruset hår. Og det var jo spot on for det, mit hår har brug for! Jeg har brugt den et par gange nu, og udover at have en fantastisk duft og  en god dosering, så holder den også, hvad den lover. Normalprisen er 235 kroner, men på Ezzence, hvor jeg fik den fra, fås den lige her til kun 164,50. Win!

Hvis jeg gerne vil friske mine krøller op, kan jeg godt lide at bruge en spray, og denne fra Osmo er faldet i rigtig gode hænder hos mig! Den har en rigtig skøn duft, og sprayen fungerer rigtig godt og er nem at fordele. Den fedter ikke og føles rigtig let, så den gør også sit job rigtig godt. Den fås ligeledes til en rigtig god pris på Ezzence, nemlig 59,60 imod de 149 kr., som er den vejledende udsalgspris. Find den her.

Jeg har handlet på Ezzence flere gange nu og har hver gang haft en god oplevelse. Leveringen er drønhurtig, og den ene gang den ikke har været det, har jeg fået rigtig god behandling fra kundeservice. Deres udvalg dækker et stort sortiment af skønhedsprodukter fra både luksusmærker som Ole Henriksen, men også mere budgetvenlige brands, og mange af mærkerne er ikke lige at finde på hylderne i Matas, hvilket gør Ezzence til en af de uundværlige danske webshops med skønhedsprodukter, hvis I spørger mig. De fås stort set altid  til meget fordelagtige priser, som I måske nkan fornemme på beskrivelsen af de ovenstående produkter. Der er i hvert fald masser af roser og en stor, varm anbefaling herfra!

h

Dette indlæg er sponsoreret, men alle udtryk for holdninger m.m. er 100 % personlige.

Næste indlæg

HUSK: Skagen giveaway