Flere efterårsfarver fra Kure Bazaar

Elizabeth Arden Hudpleje

elizabeth arden, elizabeth arden beauty, elizabeth arden skincare, elizabeth arden hudpleje, elizabeth arden skønhed, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard, ceramide replenishing cleansing oil, elizabeth arden superstart skin, elizabeth arden peel off mask, makeupblog, bblogger, bbloggers, beautyblog, beauty blogger

Jeg har de sidste par måneder været ret begejstret for Elizabeth Ardens produkter. For små tre ugers tid siden handlede det om deres makeupnyheder (læs mere HER), og nu handler det så om noget lækkert hudpleje, som jeg har testet i godt og vel seks ugers tid! Jeg håber, at I kan lide det :)

cleansingoil_01

Ceramide Replenishing Cleansing Oil

Jeg har en svaghed for cleansing oils, da jeg synes, at de fungerer vanvittigt godt! De renser huden mildt og fugter samtidig også huden, hvilket selv jeg med tendens til fedtet hud har meget glæde af! Jeg kan nu bedst lide at fjerne min ansigtsmakeup med en micellar water, inden jeg renser min hud med dette produkt, men hvis man vil have noget hurtigt, fungerer denne her fantastisk, hvis du lige vil have al makeuppen af hurtigt.

Jeg masserer produktet ind på et tørt ansigt og tilføjer efter tredive sekunders tid lidt vand, som får produktet til at blive til en slags rensemælk. Det er et kæmpe plus i min bog, for så er jeg fri for at bekymre mig om, at olien tilstopper mine porer! Jeg er SÅ vild med denne her rensemælk! Den ligger helt klart på min top 3 sammen med REN’s Rose Cleanser og The Body Shop’s Camomile Cleansing Butter :)

serum_01

Superstart Skin Reneval Booster

Hvis I har fulgt med i et stykke tid her på bloggen, så har I måske regnet ud, at jeg elsker, når brands skaber innovative produkter med gode ingredienser. Jeg er stadig helt vildt glad for City Smart (læs HER), og jeg har det lidt på samme måde med det her produkt! Man bruger Superstart efter at man har renset sin hud og før serum og dagcreme. Produktet fungerer som en slags primer til resten af ens hudpleje og har til formål at booste hudens naturlige forsvar mod ydre påvirkninger samt hudens evne til at forny sig selv. Indtil videre er jeg ret begejstret for produktet! Jeg føler lidt, at produktet hjælper på at holde mine cremer bedre “på plads”, hvis man kan sige det sådan ;)

masken_01

Visible Difference Peal and Reveal Revitalizing Mask

Det her produkt er altså blevet en favorit på badeværelseshylden! Det er ikke nyt for mig – jeg husker faktisk, at jeg engang fik denne maske i et gavesæt i mine unge teenageår, og jeg ELSKEDE den! Det er basically en god gammeldags peel off-maske, som i den grad minder mig om at være tolv år gammel og holde sleepover med mine veninder med de gode gamle peel off-masker fra H&M, det var altså tider! Denne her er dog lidt mere luksuriøs end H&M’s versioner og gør nok også et lidt bedre stykke arbejde for din hud. Masken har en tynd, klistret konsistens, som er nem at smøre på huden. Jeg lader den typisk side i omkring 15 minutter og piller den af, når den er tør (en af de mest tilfredsstillende følelser i verden!). Masken har til formål at fornye huden, og det synes jeg helt sikkert, at den gør. Det er virkelig et af de produkter, hvor man med det samme kan se en forskel, og den slags er jeg altså ret vild med! Denne maske er velegnet til alle hudtyper og kan bruges et par gange om ugen. Perfekt til hudplejenørder som jeg selv ;)

Som sagt er jeg virkelig imponeret over Elizabeth Ardens produkter pt – jeg synes virkelig, at de gør det hamrende godt! Hav en dejlig weekend :)

– Caro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere efterårsfarver fra Kure Bazaar