Mere MAC

Black smoke & glitter

Som lovet tidligere får I lige et look, hvor der er blevet gjort brug af den sorte glimmer fra mit nye MAC pigments & glitter sæt. Min veninde og jeg lavede sådan en rigtig tøse-makeup-aften, hvor hun bl.a. brugte masser af sort eyeliner, en sølv colortattoo og nogle lækre nude produkter til læberne (‘Cappuccino’ fra GOSH og Chanel lipgloss i farven 297). Glimmeret er som nævnt noget værre rod, som drysser en del, men tilsat en god base og lidt tålmodighed, bliver det færdige resultat rigtig fint.

Det var helt mærkeligt at se sig selv med så meget makeup på øjnene – normalt bruger jeg aldrig eyeliner i den våde kant og under øjnene, så det så meget vildt ud, men når jeg først havde vænnet mig til synet, syntes jeg simpelthen, det var så fint! Helt klart et look, der skal afprøves i byen.  Hvad synes I? :)

Update: på forespørgsel får I også lige et par billeder i farve – jeg var ikke tilfreds med lyset, og derfor havde jeg valgt kun at uploade i sort/hvid, but here you go!

Næste indlæg

Mere MAC