It's a lace thing

Skincare stuff #6 – Vichy Ideal Body

Hvis I følger mig på Instagram (@carolineovergaard), har nogle af jer måske bemærket, at jeg for cirka tre måneder siden fik en utrolig lækker pakke ind ad døren med fire rigtig lækre kropsprodukter fra Vichy. Jeg har altid været meget tilfreds med den kvalitet, Vichys hudplejeprodukter leverer, så jeg var megaspændt på at se, hvordan deres kropspleje virker! Produkterne lover en glattere, fastere og mere ensartet hud. Jeg har testet alle fire produkter hen over nogle måneder, så nedenfor vil I kunne læse mine tanker omkring dem alle sammen og om de er værd at kaste sine penge efter. God fornøjelse :)

vichy skin, vichy, ideal body, vichy ideal body, body care, kropspleje, bliv sommerklar, bløde ben, bblogger, bbloggers, beautyblog, beautyblogger, skønhedsblog, skønhedsblogger

Vi har at gøre med fire forskellige kropsprodukter: en serum-bodylotion, 2 tørolier (en med glimmer og en uden) og til sidst en tyk balm.

Serum-bodylotion overraskede mig meget positivt. Normalt er jeg til de lidt federe kropscremer, da jeg bare synes de giver min hud mere fugt, men denne her er something else! Den er super let i konsistensen og trænger hurtigt ind i huden samtidig med, at den fugter enormt godt! Hvis man ikke er så vild med at bruge lang tid på at smøre sin krop ind i creme og ikke gider at stå i en creme-og-stramme-jeans-situation (den kender vi alle) så er denne her helt sikkert sagen!

Ideal Body Oil er godt nok en af de første tørolier jeg nogensinde har prøvet, men jeg ELSKER den. Til at starte med dufter den fuldstændig fantastisk. Det er en meget varm duft, som gør hele oplevelsen af at smøre produktet på enorm luksuriøs. Olien er i en spray, som jeg synes er fuldstændig genialt. Så ender man ikke ud i olie over det hele og man kommer heller ikke til at spilde produktet mere end højst nødvendigt. Olien tørrer ikke særlig hurtigt ind, taget i betragtning at det er en tørolie, men det er faktisk ikke noget der er et problem, da jeg som regel bruger den om aftenen efter jeg har været i bad og der har jeg ikke rigtigt det store behov for at iføre mig et par stramme jeans ;) Enormt lækkert produkt, som jeg faktisk prøver at spare lidt på, haha!

3-Gold-Oil har jeg ikke så forfærdelig meget at sige om, da den jo egentlig gør det samme som dens sidekammerat, bortset fra at der er tilført noget glimmer. Jeg har prøvet den et par gange, men da det mere er et produkt jeg vil bruge på de varme sommerdage, venter den spændt i skuffen. Jeg vil sige, at den giver huden et virkelig fint naturligt glow. Sådan lidt Jennifer Lopez-ish, og det har jeg bestemt ikke noget imod! Jeg regner stærkt med at denne her skal med mig i kufferten til Mallorca til sommer :)

Balm er den tykkeste bodybutter jeg nogensinde har haft mine fingre i! I forhold til de berømte body butters fra The Body Shop, er denne her langt federe. Jeg er vild med at bruge den på mine ben, som helt sikkert er det område der bliver allermest tørt på mig. Generelt er den bare rigtig god til dem med meget tør hud, jeg kan varmt anbefale den.

Som jeg har skrevet ovenover, så lover serien en en glattere, fastere og mere ensartet hud. Jeg tester jo ofte produkter, og tit mange forskellige produkter ad gangen, så ind i mellem min test af disse produkter, har jeg altså også haft gang i andre kropsplejeprodukter. Med det mener jeg, at jeg ikke rigtigt har kunne se at min hud er blevet mere glat eller mere fast, men jeg synes faktisk, at jeg har fået mig en mere ensartet hud, som jeg slet ikke troede var muligt med kropsplejeprodukter! Så hvis man går og har nogle issues med netop overstående problemer, så ville jeg helt sikkert give produkterne et skud. Hånden på hjertet, så skal jeg altså have fat i de her produkter igen, når jeg er løbet tør. Det er de mest luksuriøse kropsplejeprodukter jeg nogensinde har prøvet og jeg vil helst ikke være foruden. Når det så er sagt skal jeg lige tømme den Matas butik jeg har stående inde værelset først, haha ;)

Hvilke kropsplejeprodukter bruger I i øjeblikket? Og har I selv prøvet nogle fra Vichys’ serie?

Rigtig god onsdag, de damer!

– Caro

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's a lace thing