Botanical elements

Min TRESemmé styling

Som nogle af jer måske har bemærket fra tidligere indlæg, så blev jeg ambassadør for TRESemmé sammen med nogle andre søde bloggerpiger. Vi var så så heldige i onsdags at få vores egen styling med TRESemmés lead stylist, Lasse Pedersen. Nedenunder kan I se lidt om vores hyggelige dag og hvad jeg fik lavet. Jeg håber, at I kan lide det :)

tresemmé, tresemmé perfectlyundone, tresemmé styling, tresemmé lasse pedersen, beautyblog, beautyblogger, makeup, makeupblog, skønhedsblog, hair, haircare, new haircut

Hotel STAY copenhagen

Stylingeventet blev afholdt på Hotel STAY ved Islands Brygge. Vi opholdte os i den smukkeste, stilrene lejlighed. Det var simpelthen så hyggeligt!

aamanns smørrebrød

Vi blev i den grad forkælet med lækkert smørrebrød fra Aamann samt en masse andre lækkerier.

Her er de produkter, som søde Lasse brugte i mit hår. Jeg synes virkelig, at TRESemmés produkter fungerer godt til prisen! Det er helt sikkert nogle i skal kigge efter, hvis I står og mangler hårprodukter :)

mason pearson brush

Jeg kunne ikke lade være med at snige lidt rundt i Lasses kit. Jeg døde lidt over de lækre hårbørster fra Mason Pearson. Sådan en står altså højt på min ønskeliste lige nu!

Hvis nogle af jer har fulgt med i et stykke tid her på bloggen, så ved I måske, at jeg for ikke så længe siden fik klippet omkring 10 cm af mit hår, som var virkelig meget for mig. Engang var målet at få så langt hår som muligt, men det er altså ikke sagen længere. Jeg synes allerede, at mit hår var vokset længere og så lige så kedeligt ud, som før jeg blev klippet sidst. Jeg sagde til Lasse, at han ikke skulle være bange for at klippe et godt stykke af og at jeg bare gerne ville have lidt mere frisure i mit hår.

Mit hår er hverken farvet eller skadet, og hvis jeg selv skal sige det, så passer jeg ret godt på det. Det kommer nok af, at jeg i mine helt unge teenagedage var en lille rebel, der både skulle prøve sort (!!), mørkebrunt og blond hår, hvilket resulterede i en helvedes masse skade til mine skandinaviske lokker, som jeg simpelthen aldrig vil udsætte det for igen. Men med meget velplejet hår kan det være svært at style håret (f.eks. med krøller), så Lasse gav mig nogle tips til, hvordan jeg får dem til at holde endnu længere. Lige inden man krøller håret, sprayer man lidt af TRESemmés Perfectly Undone Sea Salt Spray på det hår, man er i gang med at krølle. Det gør, at krøllen holder meget længere – og bare rolig, håret kommer ikke til at føles klistret med denne her saltvandsspray. Den er fuldstændigt genial :)

Jeg er utrolig glad for resultatet. Jeg synes, det er mere modent til mig og derudover føles det ikke tungt og slasket, men mere luftigt og fyldigt. Hvis I er interesserede i en giveaway med disse stylingprodukter, så kunne det meget vel også komme til at ske!

Hav en dejlig weekend :)

– Caro

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Botanical elements