25 % på ALT sportstøj i dag!

FOREO Luna Mini 2

bbloger, bbloggers, beauty blogger, skønhedsblogger, skønhedsblog, makeupblog, caroline overgaard, foreo, foreo skincare, foreo luna 2, luna 2, skincare, hudpleje

Jeg er lidt af en hudplejenørd, så jeg elsker virkelig at prøve nye hudplejeprodukter, men i den grad også ansigtsbørster og diverse gadgets til rens af ansigtet.

Jeg har både haft fingrene i den klassiske rensebørste fra Clairasonic (læs HER) og Cliniques version. Jeg har været glad for begge versioner, men at skulle skifte børstehovedet ofte og det faktum, at det ikke er en særlig hygiejnisk måde at rense ansigtet på, tager altså lige lidt af glæden.

For ikke særlig længe siden hørte jeg om de rengørende silikonebørster fra Foreo. Den ultrahygiejniske silikone er både hurtigtørrende og hårdfør, så bakterier har svært ved at finde grobund, hvilket gør rensebørsten 35 gange mere hygiejnisk end nylonbørster.

Jeg har været så heldig at få lov til at teste et af deres nyeste skud på stammen, Luna Mini 2. Luna Mini 2 er en videreudvikling af deres revolutionerende T-zone teknologi som giver en ny og forbedret renseoplevelse. Med denne teknologi er det klinisk bevist, at der fjernes 99,5% af snavs og olie samt makeuprester. Derudover bliver huden eksfolieret blidt, de døde hudceller fjernes og huden kommer til at syne glattere.

Ansigtsbørsten har både en rensefunktion og en massagefunktion. Hver funktion tager ét minut. Så i alt to minutter hver morgen og aften. Ansigtsbørsten kan bruges af alle hudtyper.

Virker den så?
Jeg er positivt overrasket og vil være ærlig og sige, at jeg ikke kommer til at gå tilbage til de klassiske nylonrensebørster igen. Den første uges tid jeg brugte børsten fik jeg lidt urenheder, men det er sikkert nogle, der har ligget under overfladen, som børsten har “hjulpet” op til hudoverfladen. Efterfølgende har min hud synet meget renere og mere klar :)

Jeg kan helt klart anbefale den, hvis man, ligesom jeg, er vild med at gøre lidt ekstra for sin hud;) Hvis det har interesse, kan den findes hos Magasin til en pris af 1095 kr eller lidt billigere hos Lookfantastic lige her.

Rigtig god weekend, de damer!

Xx Caro

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25 % på ALT sportstøj i dag!