Bioderma har en micellar water til alle hudtyper - Hydrabio er til mig

February faves

february faves, favoritter, hudpleje, makeup, hårpleje, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard, camillanoergaard.dk, maria nila, quick dry heat spray, blow dry spray, heat protection, vichy, aqualia thermal rich, gosh brow pomade, james read, gradual tan h2o tan drops, essie just the way you arctic, la mer Lip and Cheek Glow

Mine favoritprodukter i februar

Bedre sent end aldrig, right? I skal nemlig ikke snydes for mine februar favoritter, som virkelig peaker hvad angår kvalitet!

Maria Nila Quick Dry Heat Spray – 189 kr.

Det her er virkelig et vidunderprodukt i mine øjne. Quick Dry Heat spray beskytter håret, dufter sindssygt godt og sørger ydermere for, at det tørrer hurtigere ved føntørring – og det gør det virkelig! Siden jeg fik fingrene i denne spray, har jeg ikke føntørret mit hår uden at bruge den først. Kæmpe anbefaling herfra!

Vichy Aquaia Thermal Rich – 175 kr.

La Roche Posay og Vichy er blandt mine favoritbrands, når det kommer til ansigtscreme. Deres produkter generer ikke huden, er til at betale, og så virker de bare. Aqualia Thermal er jeg gået tilbage til flere gange, og den er en ægte vinder igennem vinteren, hvor min hud har brug for ekstra meget fugt.

James Read Gradual Tan H2O Tan Drops – 295 kr.

Der er noget andet, der også hører vinteren til, og det er min blege hud. Den kan jeg godt lide at friske op med lidt self tan engang imellem. Jeg elsker James Reads H2O Tan Drops, fordi jeg kan blande den med min serum eller creme. På den måde styrer jeg selv, hvor kraftig en virkning, den skal have. James Read er, hvis I ikke allerede har bidt mærke i det, et af mine favoritbrands, når det kommer til self tan. Lige præcis dette produkt er klart i toppen!

Gosh Brow Pomade “Greybrown” – 89 kr.

Arghh – jeg ELSKER den her. Jeg har aldrig været mere tilfreds med mine bryn, end efter jeg begyndte at bruge Gosh’ Brow Pomade. Gosh er virkelig et brand, jeg har fået øjnene op for på det seneste, og det er imponerende, hvor gode produkter de leverer til så budgetvenlige priser. Går man op i bæredygtighed, er Gosh også et godt valg. Gosh er dansk, og produkterne produceres i Danmark.

Essie 585 “Just the way you arctic” – 100 kr.

Den her neglelak har jeg haft på tæerne mange uger i træk (naturligvis af flere omgange, haha). Det er den fineste, støvede lilla, som jeg tror, vil klæde alle hudtoner. Utvivlsomt en favorit blandt de 50-100 farver, jeg har liggende!

La Mer Lip and Cheek Glow “Pink” – 410 kr.

Det bliver også til en af de dyre i denne omgang, for jeg har brugt dette produkt sindssygt meget de sidste par måneder. Jeg har haft en meget minimalistisk makeuprutine på det sidste, hvor jeg ikke har haft gang i særligt mange produkter ad gangen. Lidt farve på kinderne skal der dog altid til, hvis du spørger mig, og Lip and Cheek Glow er perfekt til at give mine kinder en skøn glød.


Hvad har været dine favoritter i februar?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bioderma har en micellar water til alle hudtyper - Hydrabio er til mig