Pat McGrath Eye Ecstasy "Sublime" - Review & swatches

Favoritter i januar

Januar favoritter, january faves, favoritprodukter, skønhed, makeup, hårpleje, hudpleje, jo malone, wild bluebell, rodial vit c glow tonic, boucleme curl creme, dior backstage, dior backstage contour palette, pixi fortifeye, eye patches, maybelline tattoo brow, nyx on the rise mascara, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, beauty blog, skønhedsblog

Wow – januar gik virkelig stærkt! For mit eget vedkommende er der sket en hel masse, og vigtigst af alt skal jeg starte “nyt” job i morgen. Jeg fik nyt job tilbage i august, og det gik overhovedet ikke som forventet. Det har været et hårdt halvt år, men heldigvis har jeg holdt mig på så god fod med min gamle arbejdsgiver, at jeg starter tilbage hos dem i morgen. Det glæder jeg mig SÅ meget til :-)

Nå, men I kom vel for januar favoritterne, og dem skal I få! Her er de produkter, jeg har været allermest glad for i januar måned.

Skønhedsfavoritter i januar

Jo Malone Wild Bluebell Cologne

900 kroner for 100 ml
Wild Bluebell var den første parfume, jeg fik fra Jo Malone, og den har fået et comeback hos mig på det seneste. Jeg elsker den friske, rene og florale duft, som hverken er for tung eller for feminin. Bare virkelig elegant, og uden tvivl stadig en af mine absolutte favoritter. **

Rodial Vit C Glow Tonic

380 kroner for 200 ml
Hvis jeg endelig skal bruge en skintonic, så skal det være en som denne, der virkelig er pakket med gode ingredienser. Hvis du ønsker dig en jævn hudtone og en frisk glød, så er Vit C Glow Tonic lige sagen. Den er nemlig propfyldt med eksfolierende syrer og selvfølgelig C-vitamin, som er kendt for at afhjælpe hyperpigmentering og modvirke en træt og kedelig teint. **

Bouclème Curl Cream

170 kroner for 300 ml
Jeg skrev også om denne i min lille sale haul forleden. Hvad enten du har krøller fra naturens side eller styler dig til dem, så er denne her rigtig god til at samle og definere krøllerne. Den giver samtidig en god portion fugt, hvilket er helt essentielt for mig og mine tørre lokker.

Dior Backstage Contour Palette

355 kroner
Jeg fik denne fine sag af min dejlige veninde Simone Malou, som ikke havde brug for den. Den overtog jeg glædeligt, og jeg er virkelig blevet glad for den! De matte konturpuddere (de to nederste) er superpigmenterede og klarer opgaven til punkt og prikke. De to highlightere har glitter i sig men er ikke som sådan shimmery, hvilket er anderledes fra hvad jeg plejer at gå efter. Dog er den lyseste af dem vokset på mig, når jeg netop skal skabe lys og skygger i ansigtet!

Pixi FortifEYE Eye Patches

195 kroner for 30 par
Jeg er så megaglad for, at jeg købte dem her. Det er simpelthen den bedste pick-me-up, man kunne tænke sig. Jeg elsker at bruge dem før jeg skal noget såvel som oven på en bytur. De køler og fugter, og så er huden faktisk tydeligt strammere at se på efterfølgende. Win!

Med 30 par i en krukke koster hvert par kun 6,50 kroner. Det er også betydeligt billigere end de enkelt-pakker, som kan det helt samme.

NYX On the Rise Mascara

120 kroner
Da jeg først prøvede denne mascara, var den god. God, men lidt for våd. Så gik der lidt tid, hvor jeg ikke brugte den, før jeg valgte at give den en chance til. Det er jeg glad for, for her et par måneder efter den er blevet åbnet er den meget bedre. Den giver mig virkelig de vildeste bambivipper. Frem for alt giver den masser af længde, og så er den ultrasort og separerer vipperne rigtig fint. Kæmpe anbefaling herfra! **

Maybelline Brow Tattoo “01 Taupe”

100 kroner
Denne er ikke uvant territorium for mig, og jeg har også skrevet om den før, hvor jeg kaldte den “bedst til prisen”. Her på det sidste er det næsten det eneste brynprodukt, jeg har tyet til. Den skal påføres med en ret forsigtig hånd, da der hurtigt kan komme for meget produkt på brynene. Efterfølgende kører jeg altid brynene igennem med en børste et par gange, og så tager jeg lige en vatpind udenom for at tage “resterne” og gøre brynene helt skarpe. Det kommer der altså virkelig nogle lækre bryn ud af! **


Hvad har været dine favoritprodukter den forgangne måned?

** Modtaget i gave // reklame

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pat McGrath Eye Ecstasy "Sublime" - Review & swatches