Dagens look, test af ny foundation og en ny favoritbørste

I like it natural – det ved I! Men selv om mine makeup looks stort set altid er naturlige i sit udtryk, sparer jeg altså ikke på mængden af produkter – og det betyder meget for mig, hvad jeg bruger. Jeg tester hele tiden nye sager, og løbende finder man også nogle favoritter iblandt. Og en ny favorit er netop, hvad jeg har fundet med dagens look!
To nye foundation-favoritter
I sidste uge fik jeg fingrene i Anastasia Beverly Hills’ nye foundation til test. Efter at have hørt en masse hype omkring den, var jeg virkelig begejstret for at prøve den, og den har bestemt ikke skuffet.
Anastasia Beverly Hills Luminous Foundation
Luminous Foundation fra Anastasia Beverly Hills er virkelig en skøn foundation. Den har medium dækning, som let kan bygges op. Min hud bliver så fint ensartet, men ser stadig naturlig ud, og så føles den let at have på. Resultatet – i hvert fald for mig – er en smuk, jævn hud med perfekt udstråling – hverken for mat eller for dewy. Jeg har brugt den stort set hver dag, siden jeg fik den!
Anastasia Beverly Hills Domed Kabuki Brush
Til at påføre den nye foundation bruger jeg denne foundationbørste, som uden tvivl er blevet min foretrukne børste til foundation. Jeg er meget sart hvad angår foundationbørster, og oftest har jeg faktisk bare brugt mine fingre for en så præcis og naturlig dækning som muligt. Men den her, den kan altså noget!
Jeg elsker størrelsen på børsten, som er mindre end de sædvanlige foundationbørster, og tætheden af hårene gør, at den er virkelig god til at arbejde min foundation ind i huden. Jeg sprøjter et par pump af min foundation direkte på børsten og påfører den huden på den måde.
Anastasia Beverly Hills Luminous Foundation påført med A30 Domed Kabuki Brush
Det var et par nye favoritter herfra – her er hvad jeg ellers brugte til dette simple date night look (Dining Week er seriøst årets højdepunkt for mig!!).
Produkter brugt til dette look
Ansigt
- Clarins SOS Primer “00 Universal Light”
- Anastasia Beverly Hills Luminous Foundation “160C”
- L’Oréal Paris More than Concealer “328 Biscuit”
- Anastasia Beverly Hills Liquid Glow “Oyster”
Flydende highlighter - Estée Lauder Bronze Goddess Bronzer “Light”
- MAC Cosmetics Mineralize Blush “Gentle”
- NARS Man Ray Overexposed Highlighter “Double Take” (limited edition)
Øjne
- Clarins Ombre Velvet Eyeshadow “02 Pink Paradise”
Den perfekte cremeøjenskygge til en god base! - Smashbox Full Exposure Palette
En neutral mat skygge på hele øjenlåget, lys mat + shimmer i inderste øjenkrog, den smukkeste champagnefarvede shimmer på midten af øjenlåget og et blend af mørk mat + shimmer langs øverste og nederste vippekant - Clarins Mascara Supra Volume “01 Intense Black”
Bryn
- Anastasia Beverly Hills Dipbrow Pomade “Taupe”
- TonyMoly Panda’s Dream Contour Stick “01 Highlighter”
Fås til halv pris på nelly.com lige nu!
Læber
Jeg håber, du har fået lidt inspiration af dette look. De brugte produkter er alle produkter, jeg bruger ofte og er virkelig glad for, så de har alle mine varmeste anbefalinger. Sig endelig til, hvis du har spørgsmål :-)
Reklame // De fleste produkter er modtaget i gave
♥
Jeg er selv helt vild med den nye foundation fra Anastasia 😀 den ligger super flot på huden helt fejlfri