AW13 faves #2

What’s in my bag

Her et ret aktuelt indlæg fra morgenstunden! Jeg skal jo til at gøre mig klar så jeg kan komme afsted til pressedagene og tænkte, at det var en meget god anledning til at lave et af de dersens “what’s in my bag”-indlæg! Så her er indholdet af min lille fine Zara taske, som er meget mere rummelig, end den ser ud – mit spejlrefleks kan faktisk være i den uden problemer! Og jeg sværger, at det pink tema er tilfældigt, ha ha :-)

Visitkort er jo et must disse dage, så dem må jeg ikke glemme. Så har jeg en notesbog med fra Moleskine, hvor jeg har skrevet alle de steder, som jeg skal til, ned (gad vide om jeg kan finde det…). En læbepomade er helt bestemt også ret vigtig for mig, da mine læber bliver tørre, så snart det sidste lag er trængt ind, og en håndcreme er også meget rart at have med sig disse dage. Udover læbepomaden fra EOS, som dufter herligt af granatæble, bruger jeg MACs “Hot Gossip”, som er den helt perfekte læbestift til hverdag. Den får I lige at se i et andet indlæg også. Til sidst har jeg lidt dråber til at holde styr på manken – jeg bruger Dream Drops fra Tigi, som dufter fantastisk og er rigtig god til at tæmme frizz. Nå ja, og så har jeg min pung med. Den er fra eBay, og I kan også se den lige her.

Nu må jeg hellere se at få gjort mig klar. Håber I får en herlig dag!

Næste indlæg

AW13 faves #2