Skønhedsfavoritter i juli

Test af Swiss Lashes: før og efter

Swiss lashes, swisslashes, swiss clinic, eyelash enhancer serum, anmeldelse, review, før efter, længere øjenvipper, vippeserum, øjenvippeserum, blog, blogger, skønhedsblog, beautyblog, beauty blog, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard.dk, dk, bloggers delightJeg lovede jer jo at vende tilbage med en anmeldelse af Swiss Lashes, når testforløbet var slut – så den kommer her! I indlægget prøver jeg at besvare de spørgsmål, jeg bedst kan forestille mig, folk må have til et produkt som dette, der jo for mange er lidt af en investering.

Før og efter Swiss Lashes

Swiss lashes, swisslashes, swiss clinic, eyelash enhancer serum, anmeldelse, review, før efter, længere øjenvipper, vippeserum, øjenvippeserum, blog, blogger, skønhedsblog, beautyblog, beauty blog, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard.dk, dk, bloggers delightBilledet til venstre er taget den dag, jeg påbegyndte brug af Swiss Lashes. Her havde jeg lige haft vippeextensions, som mine øjenvipper havde taget lidt skade af (jeg kan IKKE anbefale at pille dem af selv…). Derfor var det et godt udgangspunkt for mig, da jeg ligesom havde noget, der kunne “reddes”. Billedet til højre er taget et par måneder efter, hvor jeg stadig bruger produktet.

Effekterne ved Swiss Lashes

Nedenfor har jeg listet de effekter, jeg har opnået med behandlingen. Til dem, der ikke har læst mit indlæg om produktet, vil jeg anbefale det, før man fortsætter læsningen af dette indlæg. Så kan du få lidt baggrundsviden om Swiss Lashes :-)

Flere vipper

Jeg har langt flere øjenvipper nu end jeg havde, da jeg påbegyndte behandlingen. Skønt!

Mere buede vipper

Jeg har næsten ikke behov for min øjenvippebukker længere. Det er ellers et produkt, som jeg altid har sværget højt og helligt til, men efter brug af Swiss Lashes er mine vipper helt naturligt buede.

Længere vipper

Jeg har faktisk ikke oplevet den helt store forskel i længden af mine vipper. Der er helt sikkert sket lidt, men jeg havde faktisk forventet mere.

Konklusionen

Swiss Clinic’s Lash Enhancer Serum er en rigtig god vippeserum med gode, veldokumenterede aktive ingredienser. Den har uden tvivl givet mig sundere, stærkere vipper, som jeg er rigtig tilfreds med. Effekten, jeg har opnået, er meget naturlig. Jeg vil anbefale produktet til alle, der ønsker sig sundere og flottere øjenvipper – dog havde jeg selv ønsket mig mere af serummet ift. længden af mine vipper.

Swiss Lashes kan være et rigtig godt tilbehør til dine lash extensions. Læs mere om, hvordan lash extensions og vippeserum går hånd i hånd, her.

Er Swiss Lashes bedre end M2?

Swiss Lashes og M2 Lashes er nok nogle af de vippeserummer, der er mest udbredt. Desuden ligger de på nogenlunde samme prisleje, hvorfor de fleste nok har en stor interesse i at finde ud af, hvor de får mest for pengene. Jeg har svært ved at sige, hvorvidt det ene produkt er bedre end det andet, da hvert produkt har sine fordele og ulemper. Noget, man især også skal huske på er, at vi reagerer forskelligt på produkter som disse, ligesom vores hud ikke reagerer ens på samme hudpleje.

Her vil jeg dog opridse min syn på fordelene og ulemperne ved at investere i hhv. M2 og Swiss Lashes.

Swiss Lashes er mildere

Hvor M2 svider på de fleste, når de påfører serummet, er der ikke nogen umiddelbare bivirkninger ift. påførelsen af Swiss Lashes. Ligeledes har jeg oplevet – og også hørt fra andre – at M2 har det med at efterlade en slags “rød eyeliner” langs vippekanten, simpelthen fordi produktet er så skrapt ved huden. Derfor egner M2 sig altså ikke til dem med sart hud eller lav smertetærskel, og Swiss Lashes er en klar vinder.

M2 giver mere længde

Jeg opnåede ufatteligt lange vipper ved brug af M2 Lashes. Faktisk så lange, at jeg på et tidspunkt klippede et lille stykke af, haha! Den effekt har jeg desværre ikke opnået med Swiss Clinic’s udgave.


Det var altså opsummeringen af min oplevelse med Swiss Lashes. Alt i alt er jeg virkelig tilfreds med produktet, da det har givet mig flere og sundere vipper, men længden kunne som sagt godt have fået lidt ekstra. Men hvem ved, måske vil din oplevelse være helt anderledes?

Har du selv givet dig i kast med et eller flere vipperserum, og hvad er din oplevelse?

xx <3

   

2 kommentarer

  • Jeg har også lige testet et vippeserum (Maxilash) og lagde før/efter billeder på instagram. Nu vil jeg slet ikke stoppe med at bruge vippeserum. Det gør jo en kæmpe forskel. Der er bare så mange at vælge imellem :D

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skønhedsfavoritter i juli