All packed up

Smuk hud indefra: Matcha og Kokosolie

matcha, matcha tea, matcha, skinfood, matcha skinfood, kokosolie, en skefuld kokosolie, smuk hud indefra, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard

Man kan smøre alverdens lækre serummer og cremer i ansigtet, men hvis man virkelig vil have en smuk hud er det også vigtigt at tænke over, hvad man lukker indenbords. Jeg går en del op i hvad jeg putter på og i min krop, men alt i moderate mængder. F.eks har jeg lige delt en pizza med Camilla, som helt sikkert var det hele værd ;)

Udover kosttilskud er jeg begyndt at tage ovenstående skin foods, som helt sikkert har givet mig en smukkere hud.

Kokosolie bruger jeg generelt i madlavning da det er perfekt at stege med, men nu er jeg altså begyndt at tage en teske hver morgen! Kokosolie har masser af gode egenskaber, og da min svigerinde nævnte at det havde gjort underværker for hendes hud at indtage det hver morgen, måtte jeg bare prøve det selv. Min hud er helt sikkert blevet mere “klar” at se på og ser mere fyldig ud. Det er helt sikkert blevet et fast morgenritual hos mig :) Jeg vil anbefale Irmas økologiske kokosolie, som har en meget neutral smag. Jeg havde en anden derhjemme, som virkelig ikke smagte godt og som jeg virkelig havde svært ved at få ned. Så smut forbi Irma og køb deres – den smager altså okay!

Matcha har været ret hypet de sidste par år, og jeg hoppede med på bølgen i vinter. Matcha er jo egentlig “bare” grøn te i en mere koncentreret form. Matcha er spækket med antioxidanter, som er utrolig godt for huden. I øjeblikket kan jeg rigtig godt lide at lave en kold matcha latte med rismælk og isterninger, super lækkert og forfriskende. Man skal dog lige vænne sig til smagen i starten, hvis man er matcha-rookie :) Et lille tip: man kan også sagtens blande lidt matchapulver op med lidt vand og putte det på eventuelle urenheder, det hjælper med at hele dem!

Skriv endelig, hvis I ligger inde med nogle gode skinfood tips!

– Caro

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

All packed up