Er din krop (også) medtaget af vintervejret?

Smuk base på budget

rimmel, rimmel makeup, rimmel skønhed, rimmel beauty, rimmel match perfection, rimmel stay matte, rimmel stay matte foundation, rimmel santa rose blush, rimmel match perfection concealer, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard, makeup blog, skønhedsblog

Jeg er SÅ vild med Rimmel for tiden. For ikke særlig længe siden lavede jeg et indlæg med to foundations fra mærket som jeg bare elsker HER. Især deres Lasting Finish Nude er en foundation som jeg bruger allermest lige nu.

På grund af min begejstring har jeg været så heldig at få lov til at teste flere baseprodukter fra Rimmel. Nedenfor vil jeg snakke lidt om hvert enkelt produkt og give jer mine tanker. Jeg håber, at I kan lide det :)

Rimmel Match Perfection foundation

Denne foundation minder enormt meget om deres Lasting Finish Nude. Jeg vil sige, at denne her giver mig en lille smule mere dækning og holder derfor længere i løbet af dagen. Man kan helt sikkert bygge dækningen op, perfekt til en aften ude hvor man gerne vil have en helt ensartet hudtone. Den føles utrolig “dyr” på huden. Klart et musthave!

Rimmel Match Perfection Concealer

Jeg brugte denne her concealer i mine tidligere teenageår og havde helt glemt hvor mega fantastisk den er! Den er perfekt til under øjnene, da den giver lidt mere dækning end de klassiske concealer-hightligher-produkter. Jeg ELSKER denne her concealer, og vil faktisk gå så langt som at sige at det er min all time favorite. Jeg skal helt sikkert ud og have fingrene i en ny når den er brugt op :)

Rimmel Stay Matte Liquid Mousse Foundation 

Til de dage hvor min hud er lidt mere til den fedtede side er det denne her bad boy jeg tager frem. Denne her foundation har en mousse konsistens og er super matte på huden. Jeg vil ikke anbefale denne her hvis man døjer med en tør hud, men til de lidt mere fedtede typer er den altså super god og holder rigtig længe på huden.

Rimmel Stay Matte Long Lasting Pressed Powder

Denne her pudder er et rigtig kultprodukt i blogland! Jeg kan huske, at alle beautyjunkies bloggede om den for en del år siden, da Tanya Burr anbefalede den på YouTube. Selv har jeg aldrig haft fingrene i den populære pudder, men hold nu op! Den er SÅ god til at fjerne shine fra huden. Produktet er vanvittigt billigt og leverer bare. Jeg kommer i hvert fald ikke til at købe en anden pudder i fremtiden. Fuldstændig fantastisk :)

Rimmel Lasting Finish Soft Colour Blush, 010 Santa Rose 

Jeg har faktisk næsten brugt en af de her blushes op, haha! Jeg elsker denne her blush både hvad angår farve og konsistens. Det er den perfekte hverdagsfarve, men den er også helt perfekt til hvis man skal rocke en rød læbe og ikke vil have at resten af ansigtet bliver “vasket ud”.

Jeg havde faktisk ikke regnet med at jeg ville blive så begejstret for alle fem produkter, men der kan man bare se. Tit kan det altså betale sig at smutte forbi den lokale Matas og kigge lidt på de budgetvenlige produkter, de performer altså tit lige så godt som luksusvarianterne :)

Er der nogle produkter fra Rimmel som I bare ikke kan leve uden? Så skriv det endelig i kommentarfeltet!

Kærligst,
Caro

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er din krop (også) medtaget af vintervejret?