Brows, baby!

Skønhedsfavoritter i august

august beauty faves, beauty faves, favoritter, skønhedsfavoritter, august, månedens favoritter, foreo, foreo tandbørste, tandbørste, elektrisk tandbørste, silikone, nailsinc top coat, nailsinc, top coat, loreal nude magique cc cream, loreal, loreal nude magique, cc cream, emité millesis, la roche posay, nutritic intense, active eye light 101 concealer, under eye concealer, blog, blogger, skønhedsblog, beauty blog, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard.dk, bloggers delight

Så nåede vi 1. september. Det er officielt efterår nu, og det har jeg det egentlig meget fint med. Det er sådan en hyggelig årstid – jeg er en sucker for regnfulde aftener og varm kakao, haha! Hvad med jer?

1. september betyder også, at det er tid til at gennemgå de produkter, jeg har haft særligt kær i august. Jeg har prøvet at vælge nogle få denne gang for at undgå en alt for lang smøre. Det er jo svært at vælge, men især disse seks produkter har været vindere den forgangne måned!

Nails Inc Powered by Collagen top coat

Jeg ejede faktisk ikke en top coat, før jeg modtog denne i min sidste Goodiebox. Det er ret dumt, når nu man bruger så meget neglelak, som jeg gør, og en top coat kan jo få den til at holde betydeligt længere. Denne her gør neglene superfine og glatte og giver masser af glans!

Nails Inc forhandles bl.a. hos Magasin.

Too Faced Hangover 3-in-1 Primer & Setting Spray

Den her er fantastisk! Jeg bruger den både før og efter makeup (dog primært efter, da jeg som regel foretrækker en flydende primer) og i løbet af dagen som en forfriskende mist. Den giver instant fugt til huden, og så dufter den SÅ skønt af kokos.

Produktet forhandles hos Sephora, 275 kr.

L’Oréal Paris Nude Magique CC Cream Anti-Redness

Min hud er i ret god stand for tiden. Det vil jeg gerne nyde, og jeg styrer derfor uden om foundation, når jeg føler, at jeg kan. I stedet tyer jeg til denne CC cream. Den er noget af det mest naturlige, man kommer i nærheden af, men sørger alligevel lige for at tage rødmen og giver en mere ensartet hudtone. Det er jeg ret vild med! Den har også SPF 12, hvilket er en meget god beskyttelsesfaktor den kommende tid, hvor solen ikke er nær så stærk.

Produktet forhandles bl.a. her til 100 kr.

Emité Millessis Active Eye Light Concealer 101

Endnu et produkt fra sidste Goodiebox! Så den må siges at have været en succes ;-) Jeg har brugt denne øjencreme/concealer, siden jeg modtog den. Det, jeg rigtig godt kan lide ved den er, at den er meget fugtgivende samtidig med, at den virkelig lysner området under øjnene op. Det ser helt naturligt ud, og det er svært at se, at man overhovedet har makeup på! Jeg bruger somme tider min concealer ovenpå, hvis jeg føler, at jeg har behov for ekstra dækning, men som regel er det tilstrækkeligt med den her.

Produktet forhandles her til 250 kr.

La Roche-Posay Nutritic Intense

Denne fugtighedscreme er ultranærende. Jeg bruger den hver til hver anden aften for at give min hud et ekstra fugtboost. Den har en genoprettende og beskyttende effekt, som virkelig kan fornemmes morgenen efter. Den er særligt egnet til meget tør og/eller irriteret hud, men jeg kan klart anbefale den til alle for et ekstra lækkert fugtighedsboost.

Produktet forhandles på apoteket til 140 kroner. Findes også online her.

Foreo Issa Play

Jeg er så imponeret over tandbørsterne fra Foreo. De er ultrahygiejniske med materiale i antibakterielt silikone, og med den pulserende teknologi føles det virkelig behageligt at børste sine tænder med. Issa Play er en del billigere end den oprindelige Issa og adskiller sig ved at være batteridrevet og uden mulighed for at skifte børstehoved. Det er derfor en rigtig god introduktion til serien, hvis man overvejer at investere i den dyre model. Batterierne er naturligvis udskiftelige, så man kan stadig beholde den et godt stykke tid, da det antibakterielle materiale netop sørger for, at man ikke behøver skifte sin tandbørste ud lige så ofte som med almindelige tandbørster.

Foreo Issa Play forhandles bl.a. her til ca. 350 kr.


Har du prøvet nogle af produkterne? Og hvad er dine favoritter lige nu? <3

Indlægget indeholder
sponsorerede produkter
samt affiliate links

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brows, baby!