Oral-B Genius

Sheet masks fra Bioxidea

bioxidea, sheet masks, review, anmeldelse, blog, blogger, camilla nørgaard, skønhedsblog, beauty blog, skincare, hudpleje, anbefaling, camillanoergaard, camillanoergaard.dk, bloggers delight, dk

Bioxidea beskæftiger sig med hudpleje i den mere luksuriøse ende. De har især specialiseret sig i sheet masks og tilbyder dem til alle dele af kroppen – literally. Jeg har fået fingrene i The Original Intimate Mask (jep …), Excellence Diamond Face and Body Mask og Foot Mask. Alt i alt har jeg været ganske tilfreds med maskerne, som alle ligger til omkring 400 kroner for tre styks. Nedenfor finder I reviews af de enkelte, hvis interessen har holdt indtil nu ;-)

Bioxidea Mirage48 Excellence Diamond Face and Body Mask

Jeg var positiv over Face and Body Mask, da jeg først pakkede den op. For det første er den todelt, hvilket tillader, at langt de fleste anigtsformer kan bruge den. For det andet har den en gummi-/silikoneagtig tekstur i modsætning til de fleste andre sheet masks, der er vævede. Ja, jeg var nødt til at tage et billede for at vise den! Jeg er dog lidt utilfreds over, at den ikke får hele min pande med. Men sådan er det nu engang med de fleste sheet masks for mig. #bigforeheadissues

Masken har en fin effekt, og huden bliver glat, blød og lækker. Skal man have det maksimale ud af den og vil bruge den på kroppen, kræver det, at man har et badekar, man kan smide masken i bagefter, således at serummet fra den bliver fordelt ud i badevandet.

Bioxidea Mirage24 Foot Mask

Foot Mask giver intens fugt til fødderne, som vi kender det fra så mange andre “sok-behandlinger”. Jeg synes, den virker rigtig godt, og fødderne er klart blødere efterfølgende. Det er nok en af de bedste jeg har prøvet, men for optimale resultater kræver det selvfølgelig, at man bruger den et par gange om ugen.

Bioxidea Mirage24 Intimate Mask

En sheet mask – til missen?! Yup, det sker. Bioxidea er de første på markedet til at lave sådan en. Om nogen har kopieret dem endnu ved jeg faktisk ikke, men jeg synes personligt, det er et friskt påfund! Der er ikke så mange, der snakker om intimzonen, men det er naturligvis vigtigt at pleje det sensitive område, så derfor synes jeg ikke, at Intimate Mask er så dumt et påfund igen. Jeg har prøvet den – faktisk i skrivende stund (haha) – og har, indrømmet, lidt delte meninger om den.

Selve effekten er faktisk fin. Den opstrammer huden, så det er mærkbart, og den tilfører også godt med fugt, så kæmpe plus der. Jeg fik en brazilian i går og følte derfor, jeg kunne få det maksimale udbytte af masken kort herefter, mens huden er helt glat og fin. Så ja, den fungerer super, og huden bliver plejet godt. Det er mest af alt den opstrammende effekt på huden, man kan mærke. Jeg er dog ikke fan af formen på masken. Den ligner mest af alt et stort trusseindlæg, og det trækker ned for mit vedkommende. Her ville jeg mere ønske, at den var trekantsformet, da den ellers ikke når ud i “kanterne”. Det synes jeg, er superærgerligt, da de fleste jo oftest ser problemer med irriteret hud netop i bikinilinjen.

Hvis man bruger den, vil jeg klart anbefale at følge op med en god creme, fx. Egyptian Magic.

bioxidea, sheet masks, review, anmeldelse, blog, blogger, camilla nørgaard, skønhedsblog, beauty blog, skincare, hudpleje, anbefaling, camillanoergaard, camillanoergaard.dk, bloggers delight, dk

Konklusionen: Bioxidea er lækkert. Det er luksus, og det er mærkbart. Ansigtsmasken er min bedste oplevelse, og den får masser af pluspoint for at være todelt og i en tekstur, der sidder rigtig godt fast på ansigtet og virkelig sørger for, at de plejende ingredienser kan få lov til at gøre sin ting.

Skal I prøve noget derfra?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oral-B Genius