Giveaway: vind et halvt års forbrug af intimpleje fra Vivag

Sådan pakker jeg til ferien

ferie, vacation bag, what's in my bag, skønhedsprodukter på ferien, toilettaske, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard.dk, bloggers delight, dk, beauty blog, skønhedsblog

Jeg sidder lige i mit køkken og får mig lidt morgenmad, inden turen om en lille halv time går mod lufthavnen. Jeg skal bruge en uge i Lissabon* med en masse dejlige damer, og selv om vejret i Danmark er skønt, glæder jeg mig så meget til at komme lidt væk fra det hele!

What’s in my beauty bag?

Jeg kan ikke lide at gå på kompromis med mine skønhedsprodukter, når jeg rejser, men samtidig er man jo nødsaget til at være bare lidt praktisk. Ovenfor kan I se, hvad jeg har pakket!

En god renserutine er vigtigt for mig at bevare. Mens jeg er i Portugal kommer jeg til at bruge den praktiske rens fra Green People og den splinternye Glow Mist fra Pixi. Sidstnævnte glæder jeg mig virkelig til at prøve af! Micellar water kommer vi ikke udenom, og her har jeg en praktisk størrelse med fra Garnier.

Pleje af huden er mindst lige så vigtigt, når man er væk hjemmefra. Især efter en flyvetur kan huden være godt træt. Jeg har husket nærende cremer fra Verso og La Mer, ansigtsolie og -serum samt scrub og øjenmasker til de dage, hvor jeg får brug for en ekstra kærlig hånd (tømmermænd, ahem). Mine læber bliver forkælet med lip balm fra Ecooking, som dufter af mint og føles dejligt plejende og afkølende. Ecooking er generelt et undervurderet brand, som får alt for lidt omtale, hvis I spørger mig.

Solcreme må man ikke glemme. Min YNDLINGS-solcreme fra Lancaster er selvfølgelig også med. Udover at have en super praktisk roll-on applikator, er det nok den hidtil bedste solcreme, jeg har prøvet til ansigtet. Den er både sved- og vandresistent, og så er den superlet og trænger hurtigt ind. Jeg bruger den selv når jeg træner, da det muligvis er den eneste fugtigthedscreme, jeg har prøvet, som ikke føles irriterende og klam på huden, når jeg er aktiv. Kæmpe fan!

Til kroppen bruger jeg Matas’ solspray eller deres fantastiske sololie. Sidstnævnte (som ikke lige kom med på billedet) har både faktor 30 og er superplejende, mens olieformularen gør, at man udvikler en tan lidt hurtigere. Det kan vi godt lide!

I badet vil jeg forsøge mig med shower gel og body lotion fra Ilse Jacobsens serie, og så har jeg selvfølgelig husket Venus Snap. Jeg er simpelthen så glad for, at den lille fikse sag blev opfundet!

ferie, vacation bag, what's in my bag, skønhedsprodukter på ferien, toilettaske, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard.dk, bloggers delight, dk, beauty blog, skønhedsblog

Hvad pakker du til ferien?

Indlægget indeholder sponsorerede produkter.

   

2 kommentarer

  • Perfekt med alle de små produkter – jeg har desværre brugt mine fra de sidste måneders Goodieboxe. De er jo bare så lækre ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway: vind et halvt års forbrug af intimpleje fra Vivag