2603|14

Nyheder fra Nilens Jord

Nilens Jord, 2014, nyheder, makeup, kosmetik, skønhed, beauty, Mildh Beauty Press, blog, beautyblog, modeblog, blush, nailpolish, neglelak, mascara

Nilens Jord, 2014, nyheder, makeup, kosmetik, skønhed, beauty, Mildh Beauty Press, blog, beautyblog, modeblog, blush, nailpolish, neglelak, mascara

Forleden fik jeg en lækker goodiebag med nogle skønne forårsnyheder fra Nilens Jord. I forvejen har jeg kun en bronzer derfra, men det er et mærke, jeg rigtig godt kan lide, for både kvalitet og design er i top, samtidig med, at deres makeup hverken indeholder parfume (hvad skal man også med det i kosmetik?!) eller parabener. Nilens Jord var faktisk det første danske brand til at lancere parfume- og parabenefri makeup.

Jeg er virkelig glad for, at der var en blush med i goodiebag’en, da jeg har hørt mange gode ting om den, og den nye farve ‘Cherry’ er så fin og naturlig. Jeg har allerede prøvet den, og den bliver helt sikkert et hit hos mig! De har også lanceret en ny mascara, nemlig simply volume mascara, som skal give vipperne volumen, dybde og intensitet, og den fleksible, buede børste (det kan I ikke se, men det kan jeg så fortælle jer, at den er) er specielt udviklet til at påføre mascara på hver enkelt vippe og bukke dem rigtig fint – jeg vil nu alligevel aldrig droppe min vippebukker! Derudover har den en skånsom formel, som er mild og cremet og rigtig god til sarte øjne. Jeg vil ikke prøve den, før jeg har brugt mine andre mascara op, men det lyder jo meget godt, ikke? Til sidst har de lanceret tre nye neglelakker, og jeg har fået lov til at prøve to af dem, nemlig 652 ‘pink’ og 680 ‘glitter’. Ikke nogle særligt kreative navne, men de siger da helt sikkert noget om det, der er i flasken! Den første er den fineste, sarte pink farve med diskret glimmer i, præcis som jeg havde ledt efter, eftersom den jeg har er en ret elendig kvalitet (som jeg skrev her), så den er jeg selvfølgelig megaglad for! Den anden er en rigtig pæn glitterlak, også med meget små glimmerpartikler, som bliver perfekt som topcoat. Den glæder jeg mig til at pifte mine andre neglelakker op med :)

De lækre nyheder har været i butikkerne siden sidste uge, så I kan finde dem nu :) Er der noget, I skal have fingrene i? Jeg tror i hvert fald, jeg vil lægge den fine, lyserøde farve på mine negle nu!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2603|14