Soft hair wonders

Nye favoritter fra Bioderma ☀

bioderma, bioderma nyheder, bioderma news, bioderma hydrabio, bioderma spf, bioderma solfaktor, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard, makeup blog

Jeg er en kæmpe sucker for apoteksmærker som Bioderma, Vichy og La Roche Posay når det gælder min hudpleje. For mig at se er det virkelig produkter som performer til en fornuftig pris og helt sikkert også brands som jeg stoler enormt meget på.

Jeg fik for små tre uger siden disse to fab nyheder hjem fra Biodermas Hydrabio serie og jeg knuselsker dem allerede!

BIODERMA HYDRABIO PERFECTEUR SPF 30 

Det her er et ret interessant produkt som har til formål at beskytte huden mod miljøforurening, stress, kulde og UV-stråler.

Fugt er nøglen til en smuk og glødende hud og i denne her bandit er altså spækket med fugtgivende stoffer til netop dette formål. Udover at fugte huden er det her produkt også en fantastisk SPF. UVA/UVB-filtrene i dette produkt garanterer høj beskyttelse af huden og forhindrer dermed for tidlig hudaldring. Derudover indeholder produktet også vitamin E som beskytter huden mod stress og forstærker dens forsvar. Jeg bruger denne her som det sidste step i min hudplejerutine om morgnen og inden min makeup. Jeg vil klart anbefale det her produkt hvis du ligesom jeg går op i solbeskyttelse og også er en sucker for Biodermas produkter.

Produktet lanceres til april og kommer til at ligge til en pris af 219 kr for 40 ml.

BIODERMA HYDRABIO EAU DE SOIN SPF 30

Det her produkt er ganske enkelt genialt! Og bor lige pt i min håndtaske ;) Basically er det en fugtgivende anti-uv mist. Det patenterede Cellular Bioprotection aktiverer hudens eget naturlige forsvar, som beskytter huden mod solens skadelige stråler indefra. Lidt indviklet, men ret sejt! Kombineret med UVA-/UVB-filtre virker denne SPF 30 beskyttelse som en barriere mod synlige og usynlige solstråler og ligesom overstående produkt indeholder denne også vitamin E.

Og nu til hvorfor det her produkt er så smart… Der er nemlig ingen grund til at fjerne makeuppen for at anvende denne solbeskyttelse. Misten fikser makeuppen samtidig med at den beskytter mod UV stråler og danner et antioxidant skjold på huden.

Jeg har det her produkt med i tasken til at touche up når jeg er ude. Den er især smart hvis man sidder ude i solen med veninderne og gerne vil være ekstra beskyttet. Jeg er kæmpe, kæmpe fan af det her produkt!

Produktet lanceres til april og kommer til at ligge til en pris af 149 kr for 50 ml.

Kærligst,

Caro

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Soft hair wonders