Min hverdagsmakeup

Nilens Jord SS17

nilens jord, nilens jord makeup, nilens jord ss17, nilens jord ny kollektion, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard

 

Hvis I følger med på Instagram (@carolineovergaard), så har nogle af jer måske set, at Camilla og jeg i forrige uge var til fremvisning af Nilens Jords’ forårskollektion. Det var det fineste arrangement jeg længe har været til og bedre endnu, så fik vi HELE deres forårskollektion med hjem. Det er bare SÅ fedt når mærker giver os mulighed for at teste så mange forskellige produkter så vi kan vise dem til jer! Så forbered jer på enormt meget begejstring og et langt indlæg her ;)

 

nilensjordss17_02

LIP LINERS

Til at starte med har vi at gøre med seks forskellige lip liners. Lip liners er fantastiske til få ens læbestift til at holde længere i løbet af dagen. Disse er kreeret til at bruges sammen med deres matte lips produkter (som jeg taler om lige nedenunder…). Jeg er vild med konsistensen af disse lip liners, de er hverken for tørre eller for cremede. Derudover er det jo de smukkeste farver :)

 

nilensjordss17_05

MATT LIPS

Matte lips har været helt uundgåelige siden Kylie Jenner bragte trenden på banen! Jeg synes det er SÅ fedt at se et dansk mærke gå med på den bølge og de her er altså lidt af et hit hos mig. Jeg har tit undgået at bruge matte læbeprodukter, da jeg døjer med ret tørre læber. Jeg var virkelig overrasket over konsistensen af de her og hvor behagelige de er på læberne. Jeg oplever ikke at de sætter sig i de små riller på læberne og produktet holder så fint i løbet af dagen. Jeg er især vild med den tredje farve fra højre, SÅ fin!
nilensjordss17_04

COMPACT BLUSH

Jeg har elsket de her compact blushes i mange år og deres nyeste farve er jo SÅ smuk. Efter min mening er det den perfekte forårsblush, som jeg er ret sikker på at jeg kommer til at bruge resten af foråret. Denne blush giver en let glød til kinderne, så man faktisk ikke behøver bruge highlighter :)

 

nilensjordss17_06

NAILPOLISH

Jeg er en kæmpe neglelak-junkie og har været vild med Nilens Jords neglelakker i ret lang tid nu. Deres formel er ret fantastisk, tørrer hurtigt og er enormt pigmenterede. Udover en topcoat har Nilens Jord kreeret hele tre forårsnuancer: “No. 671 Sunset”, “No. 683 Milky Rose” og “No. 684 Nude”. Nedenfor har jeg “No. 683 Milky Rose” på. Hvor smuk er den lige?!

 

nilensjordss17_07

 

nilensjordss17_08

SILKY TOUCH EYE SHADOWS

Deres Silky Touch Eye Shadows er perfekte hvis man er på farten og gerne vil have lidt definition ved øjnene eller ovenpå andre øjenskygger. Nilens Jord har tilføjet to nye farver: “Champagne” og “Brown”. “Champagne” er den forreste af skyggerne på overstående billede, og er mest bare en shimmer, som jeg er vild med at lægge ovenpå andre farver for lidt ekstra shine. “Brown” har lidt mere farve i sig og er så fin alene :) Begge fungerer godt med en både børste eller finger til at påføre produktet.

 

nilensjordss17_09

LIPSHINE

Hvis man ikke er til de matte læber, men bare gerne vil have lidt farve og shine, så er de her altså lige sagen. Som beskrevet ovenover har jeg ret tørre læber, så derfor elsker jeg de her. Begge farver er så smukke og forårslækre! “No. 721 Dark Rose” og “No. 722 Plum Red”.

 

nilensjordss17_10

LIQUID LINER

Jeg er en kæmpe liquid liner-lover og bruger dem stort set hver dag over min øverste vippekant til at skabe lidt ekstra definition. Siden kollektionsfremvisningen har jeg været helt forelsket i den brune nuance og bruger den dagligt. Disse liners er enormt lette og påføre og holder rigtig godt i løbet af dagen. De kan også bruges på hele øjet for at skabe et smokey eye look. Nilens Jord har lanceret hele fire farver: “No. 157 Antracit”, “No. 159 Aubergine”, “No. 161 Brown” (min favorit) og “No. 163 Navy”.

 

nilensjordss17_11

MASCARA

Jeg har før været ret begejstret for Nilens Jords mascaras. Især til hverdag, da de er enormt gode til at give naturlige, lange og separerede vipper. Jeg er især blevet vild med at bruge brun mascara til hverdag, så denne her er et must i min makeuppung :)

 

nilensjordss17_12

EYESHADOW PALETTES

Jeg var helt sikkert allermest begejstret for disse overdrevet smukke øjenskyggepaletter. Jeg er en sucker for øjenskygger og elsker at kreere forskellige looks. Om jeg skal ud eller ej ;) Det er første gang at Nilens Jord lancerer paletter med fem forskellige øjenskygger i deres faste sortiment. Skyggerne er så nemme at blende og sidder så fint på øjet i løbet af dagen. Jeg har ret fedtede øjenlåg, så når jeg bruger øjenskygger har jeg altid en primer under, så jeg kan desværre ikke udtale mig om hvordan de performer uden, men so far, so good. Jeg er SÅ vild med de her paletter :)

 

nilensjordss17_13

“No. 641 Earth” og “No. 639 Flora”.

 

nilensjordss17_14

 

“No. 637 Rock” og “No. 644 Ocean”.

 

nilensjordss17_03

 

Sidst men ikke mindst lancerer Nilens Jord et helt nyt børstesæt med 10 forskellige pensler til at kreere smukke øjenmakeuplooks! Jeg har ikke prøvet alle penslerne endnu, men jeg er SÅ begejstret for dem jeg har taget i brug. Især “No. 857 Round Brush”, “No. 860 Angled Brush” og “No. 866 Large Eye Shadow” er klare favoritter hos mig.

Jeg er kæmpe fan af Nilens Jord og alt hvad de står for. Både hvad angår deres makeup men især også hudpleje. Hvis ikke I har læst mit tidligere indlæg med hudpleje fra mærket, så kan I læse det lige HER. Jeg synes virkelig at denne her kollektion er gennemtænkt og fantastisk udført. Så ladies, smut ned i den lokale Matas og tjek de her produkter ud, for de er altså for lækre!

Kærligst,

Caro

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min hverdagsmakeup