New booties

Nilens Jord – Hudpleje med holdning

For et par måneder siden var jeg til et enormt fint event hos Mildh Beauty Press, hvor jeg var så heldig at få fingrene i nogle af produkterne fra Nilens Jords nye hudplejeserie. Jeg har brugt produkterne lige siden jeg modtog dem og nedenfor kan I læse mine tanker om produkterne. Jeg håber, at det kan bruges!

nilens jord, nilens jord hudpleje, skin, skincare

Jeg modtog: cleansing milk, skin tonic, eye make-up remover og deres cleansing oil.

Cleansing milk 145 kr er helt klart det bedste produkt fra serien efter min mening. Rensemælken er enormt cremet, men renser alligevel urenhederne effektivt. Bonusen ved denne er helt sikkert, at den ikke efterlader min hud med en stram følelse, men at den er enormt blødgørende. Rensemælken er tilsat aktive virkestoffer, som har en plejende effekt. Jeg kommer en passende mængde ud i mine håndflader, hvor jeg derefter bare masserer den ind i huden i et par minutter. Når det er gjort, renser jeg den af med noget koldt vand. Det er virkelig et step jeg ser frem til om morgnen, da rensemælken virkelig giver huden den lækreste følelse! Jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe det her produkt selv igen!

Skin tonic 145 kr er en rigtig god all-round skin tonic. Den indeholder ikke alkohol, så derfor efterlader den ikke huden med en stram følelse, hvilken jeg virkelig ikke bryder mig om, hvis hudplejeprodukter gør. Udover det indeholder den aktive hudplejende virkestoffer, som fugter og stimulerer huden. Jeg putter bare en lille smule af produktet ud på en tør vatrondel og fordeler den rundt i hele ansigtet. Det er især rart om morgenen, da min hud virkelig føles frisk bagefter!

Eye make-up remover 135 kr er en helt udmærket øjenmakeupfjerner! Ligesom de ovenstående produkter indeholder den udvalgte ingredienser, som har en blødgørende effekt, der gør det nemmere at fjerne øjenmakeuppen. Udover det indeholder den panthenol, som har en fugtende effekt og giver næring til vipperne. Jeg kommer en smule af produktet på en vatrondel, lader den sidde på øjenlåget i cirka 10 sekunder et voilá! Mit eneste minus er, at jeg synes den er lidt for dyr i forhold til hvor meget produkt man får for pengene.

Cleansing oil 160 kr er en meget blid renseolie, som er baseret på abrikoskerneolie. Den  fjerner effektiv makeuprester og andet snavs fra dagens stabadser! Udover at være baseret på abrikoskerneolie så er der også tilsat beskyttende E-vitamin. Det kan vi jo godt lide! Nu er jeg ikke den største fan af at fjerne min makeup med en renseolie, da jeg tit får olien i øjenene og ja… Det bliver lidt af noget rod! Men jeg vil alligevel sige, at denne her er den bedste af dem jeg har prøvet. Så hvis man er til renseolier, kan denne her helt klart anbefales! Makeupartisten for Nilens Jord fortalte os også, at man sagtens kunne bruge produktet på kroppen også, hvis man havde tør hud eller lignenede. Så det er altså hvad jeg bruger den til, og det fungerer ganske fint :)

Alt i alt har jeg været meget tilfreds med min hud siden jeg begyndte at bruge de her produkter. Så hvis man går og føler at de hudplejeprodukter man bruger lige nu ikke gør særlig meget for huden, så er de her altså virkelig værd lige at give en kigger i Matas. Udover de produkter jeg har prøvet, så består serien også af serum, ansigtscreme, ansigtsolie, øjencreme og en læbepomade, som jeg er sikker på, er lige så gode som resten af serien! Jeg ville i hvert fald godt have fat i resten ;)

Hav en dejlig dag, de damer!

– Caro

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New booties