Stella POP

My Moments by MATAS

my moments, my moments by matas, bblogger, bbloggers, beauty blog, beauty blogger, skønhedsblog, skønhedsblogger, makeupblog, caroline overgaard

For et par uger siden var Camilla og jeg til det fineste event inde på NIMB, som omhandlede lanceringen af MY MOMENTS by MATAS. My Moments er til typen, der elsker at forkæle sig selv med luksuriøse konsistenser og aktive formuleringer baseret på plejende ingredienser fra naturen, hvoraf en stor del er høstet i Skandinavien. My Moments er produceret i Danmark og indeholder bl.a. ekstrakter fra havtang, alger, hyben, gulerødder, honning, blomster samt olier fra raps og hvedekim.

Serien byder på 13 plejeprodukter fordelt på 3 serier: Refreshing (kropspleje), Relaxing (kropspleje) og Face care (ansigtspleje).

Aktive formuleringer

MY MOMENTS har gjort sig umage med at finde en palette af naturlige, aktive ingredienser med dokumenteret plejende effekt. Resultatet er produkter med højt naturligt indhold, der giver synlige resultater på huden og samtidig forkæler krop og sjæl.

MY MOMENTS har haft fokus på trends og hvad der hitter på skønhedsmarkedet. Derfor bruges f.eks. friske celler fra både gulerødder og jordbær, der er særligt rige på antioxidanter.

Fri for problematiske stoffer 

MY MOMENTS er made by MATAS hvilket betyder, at produkterne er produceret uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer, samt at de er fri for phtalater, farvestoffer, MI og parabener.

Produkter jeg har testet

imagewithfallbackandmagik-1
No Stress Shower Gel, 240 ml 99 kr 

Jeg har brugt denne her showergel lige siden jeg fik den med hjem, og den er virkelig, virkelig god! Hvis ikke jeg vidste det, ville jeg helt sikkert tro, at det var fra et dyrere mærke, hvilket altid er fantastisk når produktet faktisk er ret budgetvenligt. Jeg ville helt sikkert smutte ned til den lokale MATAS og få fingrene i denne her, hvis man har brug for at forkæle sig selv lidt. Produktet ville også være den perfekte værtindegave :) Denne showergel indeholder bl.a. økologisk hybenekstrakt og skulle kunne modvirke ældningstegn med A-, D- og E-vitamin. Derudover indeholder den honningekstrakt, som er rig på vitaminer, beroliger huden og giver fugt. Til sidst indeholder produktet havtang, som tilfører fugt samt giver en trist og træt hud et ekstra boost med mineraler, vitaminer og proteiner. Jeg har nu brugt denne her i to ugers tid, og noget jeg har bemærket er, at jeg faktisk ikke behøver at bruge bodylotion eller olie efter jeg har været i bad, da showergelen på ingen måde er udtørrende på huden. Det skal dog lige siges, at jeg ikke døjer med specielt tør hud på kroppen :)

imagewithfallbackandmagik-2

Mindful Deluxe Body Oil, 100 ml 159 kr

Jeg elsker kropsolier, og denne her er altså ingen undtagelse. Ligesom showergel’en virker det her produkt meget mere dyrere, end det er! Denne olie har anti-aging egenskaber i kraft af en række fantastiske ingredienser: Raps- og økologisk hvedekimolie, som er rig på E-vitamin, mandel- og vandmelonkerneolie samt sheanødsmør, som nærer og øger hudens elasticitet og smidighed. Tit kan kropsolier godt føles ret fedtede og have svært ved at trænge ind. Det oplever jeg faktisk slet ikke med denne her – jeg synes faktisk, at den trænger ret hurtigt ind i huden, hvilket jo altid er et plus.

imagewithfallbackandmagik-3

Helping Hand Cream, 75 ml 99 kr 

Et andet produkt, som også trænger hurtigt ind uden at fedte, er denne her håndcreme. Hvis der er noget, jeg hader, så er det håndcreme, som slet ikke trænger ind i huden. Jeg føler tit, at jeg har det problem med de fleste håndcremer, og derfor undlader jeg tit at bruge det, hvilket mine tørre efterårshænder ikke er specielt glade for. Derfor bor denne her nu i min skoletaske, så jeg altid kan smøre mine hænder ind på farten :) Dette produkt indeholder bl.a. havtorn, økologisk honningekstrakt, økologisk morgenfrueekstrakt, mandel- og abrikoskerneolie samt sheanødsmør.

imagewithfallbackandmagik-4

Clarifying Deep Cleansing Coal Mask, 75 ml 129 kr 

Det her er nok mit yndlingsprodukt af dem, jeg har testet. Det kan være ret svært at finde en god lermaske på budget synes jeg! Tit udtørrer de min hud og er svære at fjerne. Denne her udtørrer på ingen måde min hud og er nem at fjerne, da den ikke som sådan tørrer på huden. Den minder utroligt meget om den populære lermaske fra Origins, men jeg vil helt sikkert købe denne her i fremtiden, da den uden tvivl gør et lige så godt job. Masken kan bruges 1-3 gange om ugen alt afhængig af ens hudtype. Jeg har en normal hud med en fedtet t-zone, og jeg bruger den cirka 2 gange om ugen.

Kul er kendt for sine rensende egenskaber, og i denne maske sørger det for at absorbere toksiner og anden forurening samt urenheder fra huden. Masken indeholder ingredienser som kamilleekstrakt, som virker beroligende, rosenekstrakt, renser og opstrammer, rapsolie, som plejer og tilfører E-vitamin, mandelolie, som nærer og blødgør samt aloe vera, som jo altid beroliger :)

imagewithfallbackandmagik-5

Rich Hydrating Face Cream, 50 ml 199 kr 

Det her er faktisk det eneste produkt jeg ikke har prøvet endnu, da jeg lige pt. bruger en anden ansigtscreme og prøver ikke at bruge for mange forskellige produkter på én gang, det kan min hud nemlig ikke så godt lide. Men jeg lover, at jeg nok snart skal få den testet og skrive en lille anmeldelse af den her på bloggen :)

Denne creme er udviklet til at forhindre tidlige ældningstegn og reducere fine linjer og er derfor bl.a. tilsat ekstrakt fra alger, der styrker hudbarrieren og beskytter mod frie radikaler fra bl.a. forurening og UV-stråling.

Umiddelbart tror jeg, at cremen vil egne sig til kvinder. der er lidt ældre end mig (jeg er 21 år), som kan få mere glæde af ingredienserne mod tidlige ældningstegn. Cremen er meget rig, så hvis du ligesom jeg har en tendens til at fedte i t-zonen i løbet af dagen er det her måske kun en, du skal bruge om aftenen.

Alt i alt er jeg virkelig imponeret over denne her lancering. Alt fra den meget smukke indpakning, som alle jo gerne vil have stående på badeværelseshylden, til de fantastiske ingredienser. MY MOMENTS kan fås i MATAS fra uge 44. Jeg ville helt sikkert tjekke det ud, hvis jeg var jer :)

– Caro

   

1 kommentar

  • Sus

    Hej – jeg har fået en prøve på masken, men kan simpelthen ikke finde anvisninger nogen steder om, hvor længe den skal sidde på ansigtet og hvordan man tager den af igen (med vand eller er det en af dem, der skal blive siddende på huden)?

    Håber du kan hjælpe mig :)

    Mvh Sus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stella POP