Test af Goodiebox - Del 7

MUTI | Hudpleje, der pynter på badeværelseshylden

muti, skincare, german, tysk, hudpleje, anti-age, fugt, tør hud, vinter, vinterhud, træt hud, glød, radiance, blog, skønhedsblog, beauty, skønhed, bbloggersm beauty blog, camilla nørgaard christensen, carola, carola blog, dk, bloggers delight

Jeg har den sidste uges tid oplevet en markant forbedret og mere strålende hud, og det skyldes uden tvivl min nye hudplejerutine. En rutine, der bl.a. indeholder ansigtspleje fra tyske MUTI. Indrømmet: jeg kom for den MEGA seje, nordiske og minimalistiske emballage – og jeg blev for indholdet.

Ud over at være skidehamrende pænt og løfte min badeværelseshylde til new levels, så kan Muti altså virkelig finde ud af det, de laver. Ja, jeg er 23 år, og anti-age er ikke umiddelbart det, jeg går mest efter, når jeg skal vælge hudpleje, men det synes jeg nu, man skal se bort fra og i stedet tage et kast på produktets aktive ingredienser – sådan helt generelt! Selv om jeg (7, 9, 13) på ingen måde er udfordret af fine linjer og rynker, har Muti nemlig haft en virkelig positiv effekt på min hud.

muti, skincare, german, tysk, hudpleje, anti-age, fugt, tør hud, vinter, vinterhud, træt hud, glød, radiance, blog, skønhedsblog, beauty, skønhed, bbloggersm beauty blog, camilla nørgaard christensen, carola, carola blog, dk, bloggers delight

En af hovedingredienserne i Mutis produkter er hyaluronsyre, som stimulerer hudens eget reparationssystem. Hyaluronsyre understøtter hudens strukturelle lag og øger dermed hudens permanente fugtindhold, elasticitet og ungdommelighed. Ved konsekvent og daglig tilførsel af hyaluronsyre, vil vi kunne modvirke tegn på ældning og bevare en ungdommelig og frisk teint. For mig er det selvfølgelig sidstnævnte, der er vigtigt – og det, som jeg oplever, at Muti gør. Jeg vil nemlig bedst betegne min hud som tør og træt, og lige netop disse to ting bearbejder denne hudplejeserie så godt for mig. Jeg synes, at min hud føles gennemfugtet både nat og dag, og så har jeg helt sikkert oplevet en klart forbedret glød i ansigtet. Det er jeg SÅ glad for!

Jeg renser selvfølgelig min hud morgen og aften. Herefter påfører jeg et lag serum (som virkelig er drøj i brug – yay!) og derefter enten dag- eller natcreme. Alle tre produkter har en virkelig god effekt på min hud, og især serummet synes jeg virker med det samme – min hud får en slags instant fugt-boost, som forbedrer min glød og gør mit ansigt klar til creme og makeup!

Jeg har fundet produktbeskrivelser frem for de tre produkter på billederne – så kan I selv læse lidt om, hvad produkterne gør. I kan selvfølgelig også tage et kig lige her, hvor teksterne kommer fra ;)

Anti-Age Serum
Et dybdevirkende og højkoncentreret anti-aging produkt af nyeste generation. Her får du den gennemtestede MUTI-formel med fragmenteret hyaluronsyre i en optimal dosering. Hyaluronsyre understøtter hudens strukturelle lag og øger dermed hudens permanente fugtindhold, elasticitet og ungdommelighed. En konsekvent, daglig tilførsel af hyaluronsyre modvirker tegn på ældning og bevarer en ungdommelig og frisk teint. Resultatet af serummet er både øjeblikkeligt og langsigtet. Huden beskyttes øjeblikkeligt mod de frie radikaler ved at efterlade en delikat film på hudoverfladen. På lang sigt tilfører serummet de aktive ingredienser ned i hudens dybere lag, hvor de kan yde optimal effekt. Den unikke konsistens smelter på huden og giver en følelse af velvære i det øjeblik, den påføres.

Anti-Age Day Creme
Dagcreme uden SPF, som smelter på huden og gør huden yngre og mere strålende at se på. Den vigtigste aktive ingrediens er fragmenteret hyaluronsyre, som stimulerer hudens eget reparationssystem. Hudens evne til at holde på fugt, styrkes, og ved regelmæssig brug vil den kunne lagre og frigive fugt på lang sigt. Den støttende virkning af Niacinamiden, kendt som vitamin B3, styrker hudens barrierefunktion og forhindrer permanent tab af fugt. Ectoin virker regenererende, modvirker tørhedslinjer og minimerer på denne måde de synlige tegn på ældning. Samtidig aktiveres cellernes egen beskyttelse mod UV-skader.

Anti-Age Night Creme
Natcremen forkæler huden med en cremet konsistens. Den hjælper huden til at hjælpe sig selv og beskytter mod oxidativ stress. Fragmenteret hyaluronsyre, stimulerer hudens eget reparationssystem og binder fugt i hudens dybere lag. Den regenererende virkning fra Ectoin reparerer tørhedslinjer og minimerer synlige tegn på ældning. Samtidig stimuleres cellernes kollagen- og elastinproduktion. Vitamin E beskytter cellerne mod oxidativ stress og stimulerer huden regenereringsevne natten over. Rynker reduceres og hudens elasticitet forøges. Tilsætningen af Macadamiaolie giver en fløjlsblød følelse og en øjeblikkeligt beroligende virkning, mens ceramider beskytter mod de frie radikaler og genopbygger hudens lipide film. De synlige resultater er en fastere hud med en mere markeret kontur.

Jeg håber, I også har fået lidt blod på tanden efter MUTI – you should ;)
Til de interesserede forhandles produkterne bl.a. lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Goodiebox - Del 7