Sommerfarver fra Sally Hansen Color Therapy - "Cares while you wear"

Miljøbevidst brusebad – nye koncentrerede shower gels fra Yves Rocher

yves rocher, I love my planet, I <3 my planet, koncentreret showergel, koncentreret sæbe, miljø, miljøbevidst, miljøvenlig, shower gel, bad, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, blog, blogger, skønhedsblog, bloggers delight, beauty blog

Her er en virkelig interessant nyhed, ladies! Yves Rocher har nemlig lanceret et helt genialt produkt, der lader os alle sammen være lidt ekstra klimavenlige i hverdagen. Disse små shower gels på kun 100 ml rækker nemlig til 40 bade – altså nogenlunde, hvad en shower gel på 400 ml normalt ville.

Hvordan? Helt i tråd med Yves Rochers proaktive engagement i økodesign, er I LOVE MY PLANET Concentrated Shower Gel så koncentrerede, at man blot behøver et lille klik til et helt bad. De er uden konserveringsmidler, og den pH-neutrale og let nedbrydelige formel består af 97% naturlige ingredienser. Flasken kan genanvendes, og takket være den lille størrelse, bespares miljøet for 50% plast.

Og dét er da så fin en tanke!

dsc04237

Ligesom Pudderdåserne også proklamerede for nyligt i samme forbindelse, har forbrugerne dog også et ansvar her. Det handler nemlig i stor grad om vaner, når vi skal til at tænke over at spare på både mængder og emballager. Jeg skal hurtigt erkende, at jeg ofte kan komme til at overdosere. Når jeg så står med et produkt som dette, hvor formålet netop er at bruge mindre, husker jeg det dog – men det er måske fordi jeg især benytter dem for at teste, om de nu også virker, som de siger. Derfor synes jeg også, at vi lige skal slå et slag for, at vi alle bliver lidt mere betænkelige, når det kommer til mængde og dosering! I <3 my planet.

Sidder du og undrer dig over, om det nu også passer, at så lidt shower gel kan række så langt – så er svaret ja! Jeg bruger også en klud, når jeg vasker mig, som altid får sæben til at række lidt længere, så det er et ekstra tip, I kan tage med. I al fald er jeg både begejstret for og imponeret over denne lancering, som uden tvivl er en succes i mine øjne! Både for os og miljøet :-)

Find de nye koncentrerede shower gels lige her til en intropris på kun 39 kroner.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerfarver fra Sally Hansen Color Therapy - "Cares while you wear"