Shellac negle hos Signe Heindorf

Let’s get intimate

rfsu, intimpleje, intimsæbe, intim, dansk, dk, indgroede hår, intimbarbering, carola, carola blog, blog, blogger, bbloggers, beauty blog, skønhed, skønhedsblog, beautyblog, bloggers delight, impression pr

Det er sjovt, hvordan nogle ting stadig er tabu at tale om – eller købe i butikkerne, for den sags skyld. For manges vedkommende vil intimpleje i hvert fald falde under den kategori: noget, vi bruger, men som vi ikke taler med andre om. Men hvorfor egentlig ikke? I det mindste kan man da dele gode tips ud, og det er jeg i hvert fald ikke bleg for, for sådan et får I nu! ;)

Svenske RFSU kender nogle måske også for præservativer (bare for at lyde voksen), glidecreme, sexlegetøj m.v., men de har altså også en rigtig god serie af produkter til intimbarbering, -vask og -pleje. De produkter er jeg altså kommet i besiddelse af, og alt i alt er Intim-serien en virkelig god og budgetvenlig måde at være god mod sit underliv på.

Daily Wash – 150 ml, 45 kr.
Jeg har lært, at normal sæbe er noget af det dummeste, man kan bruge dernede. Det skyldes forskellen i pH-værdien mellem os og den sæbe, vi bruger, som dermed kan forårsage irritation og dårlig lugt. Man kan sagtens bare vaske sig med vand, da det i virkeligheden er et meget selvrensende område, men alligevel har mange nok et behov for lige at føle sig “helt ren”. Derfor er det vigtigt at benytte sig af intimsæbe frem for almindelig sæbe, da disse netop tager højde for pH-værdien i underlivet. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at disse er skånsomme og parfumefri. Jeg oplever tit, at intimvask er for dyrt til at jeg gider bruge penge på det, men her får man altså en god størrelse til en meget fornuftig pris og et produkt, der virker helt efter hensigten.

Easy Shave Gel – 150 ml, 55 kr.
Det er selvsagt ikke alle, der har råd til at smide 500 kroner efter en brazilian hver 6. uge, men langt de fleste af os ynder vel at holde hårvæksten lidt tilbage – mange af os, mig selv inklusiv, ønsker endda at være helt glatte. Når man bruger en skraber, er det virkelig vigtigt at tage sine forbehold, når man barberer på et så sart sted. Udover at være forsigtig med skraberen er det selvfølgelig alfa omega, at man bruger et rigtigt produkt til at barbere sig med. Ligesom med intimvask er det vigtigt, at barbergeléen (eller -skummet) tager højde for de omstændigheder, der findes på det sarte område. Ingen parfume er selvfølgelig en hovedregel, og så skal det jo ellers bare være så skånsomt mod huden så muligt, nu når vi oveni skal stå og genere vores hårsække med skarpe barberblade. Derfor er dette produkt en helt oplagt kandidat til dem, der benytter sig af intimbarbering som hårfjerningsmetode. Det er et skånsomt produkt, som ikke generer huden, og igen ligger det ikke til en pris, der får mig til at vende det hvide ud af øjnene.

Man kan naturligvis benytte sig af denne barbergele på alle områder af kroppen, hvilket især er oplagt for dem med sart hud!

Ingrown Hair Cream – 40 ml, 55 kr.
Denne her sag er en vinder imellem barberingerne. En side effect fra intimbarbering, som de fleste af os kender til, er nemlig de her razor bumps – knopper og indgroede hår. Det er der nok ingen, der er særligt stor fan af, og derfor kan det være fornuftigt at gøre sit for at modvirke dette. Det kan man blandt andet gøre med en creme som denne! Nogle vil måske mene, at størrelsen på dette produkt er lidt for lille, men man skal lige huske på, at der er tale om et ret lille område af kroppen, og derfor rækker 40 ml ret langt.

Cooling Balm – 40 ml, 55 kr.
Efter barbering kan mange af os føle, at huden er ekstra øm og sart – jeg selv kan godt have det med at føle, at alt bare brænder dernede, haha! Der er det utroligt handy med en afkølende balsam, der virker ved at lukke porerne og dermed forhindre irriteret hud og røde knopper. Samtidig føles det bare noget så behageligt, når man får smurt sådan en på!

I kan finde alle RFSU’s produkter i bl.a. Matas, Føtex og hos Spoiled.dk. Læs i øvrigt RFSU’s guide til vellykket intimbarbering lige her. Jeg håber, I kunne bruge min anbefaling til noget – og at al den intimsnak ikke skræmmer jer væk ;)

Hav en rigtig dejlig søndag! <3

   

No comments

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Write a Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shellac negle hos Signe Heindorf