Dagens look: Sunkissed

Nails of the day: Lilac Blossom

le mini macaron, gel negle, diy shellac, diy gel nails, lilac blossom, pastel nails

Mine april-favoritter inkluderede denne fine farve fra Le Mini Macaron, så jeg tænkte, at I da også lige skulle se den på. “Lilac Blossom” er den smukkeste, lyslilla farve. Jeg er generelt ret glad for lilla for tiden, som billedet her nok også vidner om. Da jeg var yngre, var det også præcis denne farve – jeg kaldte den “syrenlilla” – som jeg fik malet hele mit værelse i.

Karantæne-perioden har givet mig mere tid til mig selv, og jeg har hygget mig meget med små projekter som fx. at blive bedre til at bruge Le Mini Macaron, som jo unægteligt er et liidt større projekt en almindelig neglelak. Til gengæld holder det også meget bedre!

Mine bedste tips til påføring med Le Mini Macaron

  • Én negl ad gangen. Læg neglelak på en negl, og hold den under lampen, før du går videre til næste negl. Det giver det bedste resultat frem for at man lægger lakken på alle negle, før man begynder at bruge lampen.
  • Tynde lag. Sørg for at lægge lakken i et tyndt lag. Det giver det mest jævne resultat og sikrer, at lakken ikke bliver “blød”. Hellere 3 tynde lag end 1-2 tykke.
  • God neglepleje. Det er nok mere et generelt råd, men sørg for at have glatte, velplejede negle og neglebånd. Det giver det bedste udgangspunkt for en pæn manicure.

Le Mini Macarons hjemmeside kan du finde forskellige guides til både påføring og aftagning, som jeg varmt vil anbefale, hvis man er ny med produktet.

Le Mini Macaron forhandles bl.a. på leminimacaron.dk, Beauty Cos og Billigvoks.dk. Lige nu kan du finde “Lilac Blossom” på tilbud til 100 kroner lige her hos Beauty Cos.

Produktet er modtaget i gave.


Har du selv erfaring med at bruge Le Mini Macaron – og hvad er din yndlingsfarve til neglene lige nu? :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens look: Sunkissed