Bryn og vipper hos Shjé

Glow-giving wonders

blog, blogger, skønhed, beautyblog, beauty blog, skønhedsblog, blog, blogger, bloggers delight, carola, carola blog, dk, camilla nørgaard christensen, dewy skin, glowy skin, skin glow, glow, sund hud, plump skin, luminizer, highlighter, serum, supplement, skin supplement, kosttilskud, youth lab, la roche posay, sephora, becca, maxfactor

I hælene på mit indlæg sidste uge omkring at få gløden frem i sin hud tænkte jeg, at det var på sin plads at vise jer nogle af de absolutte favoritter inden for feltet.

En god glød kommer indefra, udefra og på flere måder. Jeg er uden tvivl gået all in og har fokus på det både i mit valg af hudpleje, makeup og kosttilskud. Det vil jeg uddybe lidt her :-)

Hudpleje

Gå efter hudpleje, som er særligt velegnet til tør hud, eller som har til formål at fugte og udfylde. En langtidsfavorit for mit vedkommende er Hydraphase-serien fra La Roche Posay. Jeg har brugt Hydraphase Intense Riche som både dag- og natcreme (som jeg viser i collagen) i mange år og har nok tømt mindst 4 tuber.

Sørg for altid at preppe huden godt og brug gerne en olie eller serum, inden du påfører din dag- eller natcreme. Jeg har selv været fan af jojobaolie i mange år, men lige nu bruger jeg en opstrammende og fugtgivende granatæbleserum fra Weleda eller, alt efter hvor “tørstig” min hud er, min E-vitaminolie fra badeanstalten. Et favoritbrand verden over lige nu er Sunday Riley, som er kendt for deres serummer. Jeg vil rigtig gerne prøve det af, og den nye Flora Hydroactive Cellular Face Oil står højt på ønskelisten.

Makeup

Less is more! Jeg har i lang tid været ret afhængig af at bruge foundation dagligt og gør det stadig ofte, men jeg bruger langt mindre, end jeg gjorde før, og så er jeg begyndt at gå efter produkter, som stadig lader min egen hud (og fregner) skinne igennem. Nogle gange nøjes jeg med en god primer som denne fra Sephora, andre gange den plejende foundation fra Académie, som jeg har skrevet om her, mineralfoundation, CC Cream eller blot en glødgivende foundation. To af mine favoritter på denne front er uden tvivl Youth Lab’s CC Complete Cream, som har solfaktor 30, giver masser fugt og en frisk teint, og Skin Luminizer fra Max Factor – en budgetvenlig foundation, som er blandet op med highlighter og giver den fineste, naturlige teint.

Highlighter er selvfølgelig et must, hvis man gerne vil gå all in på J.Lo glow! Highlighter findes både i fast og flydende form. Jeg er fan af Skin Mineralize fra MAC, men er i virkeligheden stor tilhænger af de flydende highlightere som High Beam fra Benefit, da jeg synes, de holder bedre og giver et bedre resultat. Et spændende brand, der netop er kommet til Danmark, er Becca, hvis produkter får alverdens beauty-nørder til at gå i selvsving. Den lancering har Caro skrevet meget mere om her. Jeg har endnu ikke prøvet det, men OM jeg skal!

Kosttilskud

Når jeg tager kosttilskud, er det ofte fordi, jeg gerne vil kunne se virkningen. Jeg har i mange år taget fiskeolie, som uden tvivl har givet min hud ekstra glød. Her har især Möllers Tran virket godt for mig. Lige nu tager jeg det dog som kapsler, og så tager jeg flydende E-vitamindråber. Det kan I læse lidt mere om her.

Der findes også en lang række kosttilskud, som er udviklet udelukkende med henblik på forbedret hud. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve OSKIA’s Pure MSM Supplement, som hjælper til at give en mere plump hud med styrket elasticitet ved at stimulere collagenproduktionen og herved bevare en ungdommelig hud. Med to tabletter om dagen lover de, at man ser næsten omgående resultater i hudstrukturen. Det må jeg altså prøve!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryn og vipper hos Shjé