Bloganbefaling: Fanny Staaf

Galla

Nu har jeg endelig fået samlet lidt billeder sammen fra gallafesten for et par uger siden. På Rungsted Gymnasium er det sådan, at det kun er 3.g’erne, som deltager i galla, men det gjorde det bestemt ikke mindre festligt, og selv om jeg ikke har prøvet andet, tror jeg det har været med til at gøre en sådan begivenhed lidt mere speciel. Jeg havde det skønt i min kjole fra Part Two, som jeg også kan se frem til at bruge til mange fremtidige begivenheder, så jeg var glad og tilfreds med min beslutning om at tage en mindre traditionel gallakjole på. Min makeup blev lagt af min bedste veninde, som er hamrende dygtig, og jeg kunne ikke have været mere tilfreds med den! Ærgerligt nok slog jeg rigtig meget ud på min hage på daværende tidspunkt, men selv det formåede hun at dække – en ren mirakelmager ;) Det var også første gang jeg begav mig ud i de helt skrigende læber, og jeg synes egentlig, det fungerede ret godt.

Alt i alt var det en skøn aften, som jeg vil huske glædeligt tilbage på. Nu er det videre til alle studenterfesterne!

Næste indlæg

Bloganbefaling: Fanny Staaf