Min brynrutine

Full face med L’Oréal Paris

Jeg kan slet ikke huske, hvornår der sidst var et makeuplook oppe på bloggen, så nu er det altså tid!

l'oreal makeup, l'oreal beauty, l'oreal paris, l' oreal full face, l'oreal cc creme, l'oreal brow artist, l'oreal danmark, l'oreal la palette nude, l'oreal mascara, l'oreal, l'oreal cushion bronzer, bblogger, bbloggers, beauty blogger, beauty blog, skønhed, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard

L’Oréal Paris har i mange år været mit go-to budgetvenlige skønhedsmærke, så da jeg for lidt over en måned fik mulighed for at teste forskellige produkter derfra, kunne jeg ikke få armene ned. Jeg har testet lidt af hvert, og selvom billederne nedenfor måske ikke viser makeuppen så godt, så håber jeg, at I kan fornemme, hvor nice produkterne er :)

loreal01

kklk2136

loreal02

Det her er lidt mit go-to look til en almindelig hverdag i skolen. En let base, solkysset hud, en neutral øjenskygge på øjenlåget, definerede bryn og en sart gloss på læberne. Det er naturligt, men ligner alligevel at man har gjort noget ud af det. Det bedste af det hele er, at det kun tager fem minutter, så der er ingen undskyldning ;)

Jeg starter med at smøre et tyndt lag af CC Cream Mauve Anti-dullness på for en mere jævnt hudtone. Det er et af de slags produkter, som matcher sig efter din egen hudtone (det er jeg stadig helt amazed over) og giver en naturlig finish. Derefter definerer jeg mine bryn med deres Brow Artist Designer Genious Kit som jeg også har talt om her. Det er hidtil en af de bedste øjenbrynspudre jeg har prøvet, så den er helt sikkert hver at kigge efter. På øjenene har jeg brugt La Palette Nude paletten, som er en fantastisk budgetvenlig øjenskyggepalette med et hav af muligheder. Skyggerne er tilpas pigmenterede og nemme at arbejde med. Til dette look har jeg bare brugt nummer to farve i paletten, som er en fin, lys champagnefarve med en smule shimmer, og nummer seks i globelinjen for lidt ekstra definition. L’Oréal har altid lavet de bedste mascara, og deres Volume Million Lashes er ingen undtagelse. Den giver længde, definition og den helt rette mængde fylde til et hverdagslook. Til slut giver jeg mit ansigt lidt bronzer med deres Glam Bronze Cushion Soleil Bronzer. I starten var jeg lidt nervøs for at bruge en creme bronzer, men den blender virkelig naturligt ind i huden, perfekt til hverdag! Til sidst slutter jeg af med Sexy Balm i den fineste ferskenfarve på læberne.

Alt i alt er jeg helt vildt tilfreds med alle produkter, og de har lige i øjeblikket bopæl i min makeuppung, så de bliver brugt flittigt ;)

Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis i ligger inde med nogle uundværlige beautyprodukter til en fair pris, så vil jeg helt sikkert tjekke dem ud :)

Xx Caro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min brynrutine