Green People Kosttilskud

Forårsnyheder fra Sephora

sephora, sephora spring news, sephora spring 2016, too faced bon bon palette, make up for ever spring news, nars spring news, benefit spring news, beauty blog, beautyblogger, bblogger, bbloggers, skønhedsblogger, caroline overgaard, sephora brushes

I januar var jeg inde og se på Sephoras forårsnyheder, og hold nu op, hvor er der mange lækre ting i vente! Jeg har faktisk taget alt det, jeg fik med hjem, og smidt det direkte ned i min makeup pung, og jeg har brugt produkterne uafbrudt lige siden. Nedenfor vil I kunne læse mine tanker om de produkter, jeg er allermest begejstret for. Jeg håber, at I kan lide det :)

1. Too Faced Chocolate Bonbons Palette, 360 kr: Hvis I har fulgt med på bloggen i et stykke tid, så ved I også, at jeg har en svaghed for Too Faced, og især deres øjenskyggepaletter. Jeg ligger faktisk også inde med både den første og anden Chocolate Bar palette, så hvis I vil se et lille samlet review, så siger I bare til! Til at starte med var jeg ikke så begejstret for denne her sag, da farverne ikke lige er hvad jeg plejer at gå efter. MEN! Jeg har i de seneste par måneder benyttet mig rigtig meget af farverne “Almond Truffle”, “Cashew Chew”, “Mocha” og “Satin Sheets”, som er nogle enormt fine og brugbare skygger til hverdag. Pigmenteringen er helt i top efter min mening, så jeg kan helt klart anbefale den!

2. NARS Velvet Matte Skin Tint Broad Spectrum SPF 30 Sunscreen, 295 kr: En kæmpe favorit lige pt! Jeg bruger ikke foundation til hverdag (bare lidt concealer og pudder i min t-zone) men hvis jeg har en dårlig “hud-dag” (sker jo som regel en gang om måneden…), så er denne her altså min bedste ven. Når man har en kombineret hud som mig selv, er det altså rart med en base som IKKE fedter, men samtidig ikke efterlader huden med en alt for mat og næsten “kaget” udstråling. Denne her er den perfekte blanding mellem mat og dewy og efterlader min hud med en meget naturlig finish. Helt sikkert et skud værd!

3. Benefit Dew The Hoola – Liquid Facial Bronzer, 245 kr: Min anden bedste ven i de her kolde måneder er denne her fine sag fra Benefit. Selvom at jeg både har franske og italienske rødder i mig, så er jeg bleg i disse kolde måneder. Og det er bare ikke pænt. Så jeg snyder mig frem til lidt glow med denne her bandit, og det gør altså underværker!

4. NARS Translucent Crystal Light Reflecting Setting Powder, 270 kr: Jeg er vild med løse pudre. Mest fordi de ser utroligt naturlige ud på min hud. Derudover giver denne her ingen farve, så den passer til alle hudtoner. Jeg har alligevel prøvet en del og jeg vil sige, at denne her er en klar favorit. Den sviner heller ikke så meget som den slags pudder ellers har tendens til at gøre;)

5. Make Up For Ever Pro Sculpting Palette, 330 kr: Denne her lille palette har jeg bare været SÅ glad for, og jeg ved sikkerhed, at den kommer til at bo i min makeuppung gennem hele foråret og sommeren! Det er en palette med fire cremeprodukter, som du kan bruge, som du har lyst. Den indeholder en bronzer, 2 highlightere og en blush. Jeg har kun brugt den ene highlighter og blushen, da jeg i øjeblikket er lidt for bleg til bronzeren, og jeg er vild med konsistensen. Produkterne blender enormt naturligt ind i huden og holder rigtig længe :)

6. SEPHORA PRO Full Coverage Airbrush Nr. 53, 260 kr: Hvis ikke I har prøvet Sephoras egne børster, så er det på tide! De er fair i pris og føles bare SÅ luksuriøse. Denne her er blevet fast inventar i min børste samling og med god grund. Den er så blød og påfører foundation helt fantastisk. Den er også fantastisk til kontur!

7. Make Up For Ever Pro Sculpting Brow, 200 kr: Okay, okay, okay… Jeg føler lidt at jeg er min trofaste MAC øjenskygge i “Charcoal Brown” utro med denne her sag. Jeg har ALTID fyldt mine bryn ud med en skygge, da jeg syntes det gav det bedste resultat, som jeg stadig synes det gør, men… Denne her gør det bare dobbelt så hurtigt og ser så fint ud. Farven er helt perfekt til min mørke bryn og ja… Det var bare kærlighed ved første blik. Udover brynfarven er der også en spole i den anden ende, og faktisk også highlighter til under brynet(!). alt i alt det perfekte brynprodukt. Jeg skal helt sikkert ud og have denne her igen, når jeg løber tør :)

8. SEPHORA High Coverage Concealer, 110 kr: Et andet produkt, jeg skal ud og have fat i igen, når jeg løber tør, er denne her concealer. Det er den BEDSTE concealer, jeg i mit liv har prøvet, både til under øjnene og til urenheder. Jeg har ladet mig fortælle, at den minder rigtig meget om den berømte concealer fra NARS (som jeg endnu ikke selv har prøvet). Den fra NARS er vidst en del dyrere end denne her, så hvis det er sandt, fortsætter jeg altså bare med Sephoras version ;)

Jeg håber, at I kunne holde al denne her snik-snak ud, haha! Jeg synes bare, at det var på tide at skrive lidt om makeupprodukter, da det har været meget hår og hud på det sidste ;)

Rigtig god søndag til jer, de damer!

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.
   

1 kommentar

  • Pernille S.S.

    Du må meget gerne sammenligne Too Faced paletterne! Det kunne også være fedt og se din hverdagsmakeup :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Green People Kosttilskud