På besøg hos Kenny Anker i Magasin

Favoritter i juli

Det har været en dejlig måned med masser af sommer og sol for mig, hvor meget af tiden er brugt i Sydfrankrig. Nu er jeg tilbage hjemme og starter snart nyt job, så der sker en hel masse!

Anyways, i forbindelse med sommer er jeg altid ude efter lette og alsidige produkter. Her er dem, jeg har været særligt glad for i juli måned.

skønhedsfavoritter, favoritter, juli, madison professional, touchland, gosh, gosh cosmetics, antonio axu, avene, kildevandsspray, loreal, loreal color riche shine, blog, skønhedblog, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, camillanoergaard, camillanoergaard.dk

Madison Professional HyperFlex Boar Brush

vejl. udsalgspris: 165 DKK
Jeg har været rigtig glad for mine børster fra Madison Professional – og jeg er blevet positivt overrasket over denne her. HyperFlex børsten er superfleksibel, så den glider virkelig godt gennem håret. Jeg er også rigtig glad for kombinationen af svinehår og de almindelige, tynde børstepigge. Du kan læse mere om børsterne i indlægget, jeg linker til ovenfor.

Touchland Scandinavia Power Mist “Citrus”

vejl. udsalgspris: 98 DKK
På ferien har det været rart at have en hånddesinfektion med på farten, og denne fra Touchland er jeg vild med! Den flade størrelse gør den superpraktisk at have i tasken, og så foretrækker jeg også klart spray over gel. Den dufter dejligt og er fugtgivende, så den føles heller ikke udtørrende på hænderne som mange andre hånddesinfektionsprodukter kan have det med at gøre.

Avène Thermal Spring Water

vejl. udsalgspris: 90 DKK for 150 ml (den på billedet er en mini-udgave)
Helt ærligt, så tror jeg ikke, at kildevandsspray sådan rigtigt gør noget for huden i det lange løb. Men jeg elsker det, når vi snakker om at bruge det som en opfrisker i løbet af dagen. Jeg foretrækker faktisk kildevandsspray over en fancy face mist, og især i sommervarmen er det bare dejligt med det afkølende fugtboost, som kildevandssprayen giver.

L’Oréal Color Riche Plump & Shine “104 Guava Plump”

vejl. udsalgspris: 120 DKK
Hvis du følger med på Instagram, så ved du, at jeg er virkelig vild med de nye Color Riche Plump & Shine fra L’Oréal. Det er en virkelig god læbestift for sådan en som mig, der hader den udtørrende fornemmelse, som visse læbestifter giver – måske fordi jeg bruger så meget læbepomade, at jeg helst skal kunne gnide læberne mod hinanden hele tiden, haha!

Anyways, Color Riche Plump & Shine kommer i nogle virkelig fine farver. De fugter læberne og har ligeledes den der “prikkende” effekt, som øger blodcirkulationen og dermed får dem til at synes større. Jeg er vild med det!

Antonio Axu Leave-in Repair Cream

vejl. udsalgspris: 150 DKK for 150 ml
Mit hår er mere tørt om sommeren, så jeg tager al den fugt, jeg kan få. Jeg elsker denne leave-in creme fra Antonio Axu, som både fugter, dufter dejligt og ser flot ud på hylden!

Gosh Contour ‘n Strobe Kit “002 Medium”

vejl. udsalgspris: 200 DKK
Jeg har fået meget mere kærlighed for produkterne fra Gosh over det sene år. Især deres brow pomade har imponeret mig, og paletten her er min store sommerfavorit. Jeg mixer de to bronzere til contour og bruger blushen på kinderne. Highligteren er jeg faktisk ikke helt solgt på, men det er måske fordi min hud er lidt lys til den farve. Alt i alt er det dog en palette, jeg varmt kan anbefale!


Hvad har været dine favoritter i måneden, der gik? <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På besøg hos Kenny Anker i Magasin