Brow lamination - hvad er nu det for noget?

Favoritter i februar

Ja ja, jeg ved godt, vi er godt inde i marts nu, men I skal ikke gå glip af mine februar favoritter, som jeg trods alt har gjort klar til jer. Der er sket en masse på privatee n, som har både har holdt mig beskæftiget og taget en del overskud, og så kom Corona. Men med en melding om to ugers hjemmearbejde (indtil videre …) tænker jeg, at der er kommet god plads til flere blogindlæg. Yay!

Lad os bare dykke direkte ned i mine februar favoritter, som virkelig har budt på nogle gode fund samt et par genopdagelser (måske lidt som det plejer at være).

Hudpleje

Lancaster Sun 365 Gradual Self Tanning Serum

30 ml, 310 kroner
Jeg har været rigtig glad for denne selvbrunerserum, som jeg for det meste har blandet med den serum, jeg i forvejen har haft i min hudplejerutine. Først og fremmest dufter den rent faktisk godt, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Det er en gradvis selvbruner med stort tryk på gradvis. Den giver ikke nogen synlig effekt før i hvert fald tre dages brug, men det betyder så også, at den er totalt idiotsikker. Selve indholdet er shimmery og giver en rigtig fin glød til huden for hver påføring. Som en daglig selvbruner er jeg derfor virkelig glad for den.

Rodial Vit C Face Soufflé

50 ml, 795 kroner
Det er lige gået op for mig, at jeg har haft et nyt produkt fra Rodials Vit C serie med i mine sidste tre favorit-indlæg … det er altså ikke bevidst! Jeg har bare taget nye produkter i brug efterhånden som jeg har brugt noget op, og de har alle imponeret. Lige nu bruger jeg både Vit C Glow Tonic, Vit C Drops og nu denne Face Soufflé. Rodials produkter ligger generelt i en højere prisklasse, end jeg normalt er villig til at betale, men til gengæld har jeg altid været utroligt glad for dem, så jeg er lidt conflicted. Siden jeg er begyndt at bruge Face Soufflé, synes jeg virkelig, min hud har fået et boost. Det er som om, at jeg virkelig oplever den effekt, som C-vitamin rygtes for at have – nemlig klarere, mere ensartet hud. Hvis man er villig til at betale den slags penge for hudpleje, så får Vit C-serien altså en kæmpe anbefaling herfra!

Makeup

L’Oréal Infallible 24H Fresh Wear Foundation

150 kroner
Hvis du er ude efter en holdbar, budgetvenlig foundation med (opbyggelig) medium til fuld dækning, så behøver du ikke lede videre. Infallible 24H Fresh Wear fra L’Oréal har fået rigtig meget ros, og med god grund. Jeg har brugt den meget hyppigt den seneste tid, og jeg er virkelig glad for både holdbarhed, dækning og finish.

Ekstra anbefaling: Infallible More Than Concealer har jeg skrevet om flere gange. Ofte sammenlignes den med Tarte’s hypede Shape Tape, men den koster mindre end det halve. Jeg har ikke prøvet Shape Tape, men Infallible concealeren er blevet et kæmpe must for mig!

Kiko Cosmetics Face 05 Flat Foundation Brush

€15 (kun tilgængelig online i DK)
Hvor jeg tidligere oftest har påført foundation med hænderne, er jeg nu blevet mere til børster. Når det kommer til foundationbørster, går jeg helst efter en tæt børste med en stor, flad overflade. Min nyeste børste fra Kiko opfylder alle min krav, og kvaliteten er rigtig god – især til prisen.

Jeg besøger altid Kiko i udlandet, som da jeg for nyligt var i Spanien og købte denne; men hvor er det fedt, at man kan købe Kiko online nu – det var slet ikke gået op for mig!

Sephora Contour Eye Pencil

70-75 kroner
Jeg fik øjnene op for Sephoras eyelinere, da jeg gik lidt amok på deres online udsalg tidligere på året. Jeg vil langt hellere shoppe Sephoras udsalg online, for de har simpelthen så meget at vælge imellem her! Jeg fik i alt købt fire eyelinere til en flad 20’er, men selv til fuld pris synes jeg altså, man får meget for pengene. Det er en lækker, blød eyeliner, som holder rigtig godt. Jeg elsker at gå efter dem med lidt farve og shimmer, da jeg virkelig synes, de kan gøre meget for et ellers basic look.

Nude by Nature Creamy Matte Lipstick “08 Cerise”

240 kroner
Hverdagsrød. Det er sådan, jeg bedst kan beskrive denne fine farve fra Nude by Nature, som virkelig er blevet et nyt favoritbrand hos mig. Stort set alt, jeg har prøvet fra dem, har været en succes, og jeg er særligt imponeret over Creamy Matte Lipstick, fordi de er matte uden at føles tørre. Det er det eneste, der gør, at jeg faktisk kan bruge en mat læbestift, for jeg afskyr dem normalt grundet den tørre fornemmelse. Den er måske ikke helt billig, men pengene værd i min optik.

Hårpleje

Id Hair Colour Treatment Mousse

169 kroner
Hvad enten du har farvet hår eller ej, så tror jeg, du vil elske denne. Jeg er normalt slet ikke til mousse men gav denne et forsøg en dag inden føntørring – og nu knuselsker jeg den! Jeg kan godt lide, at den ikke fokuserer på volumen, men nærmere en masse næring til håret, samtidig med det selvfølgelig stadig får lidt fylde. Mit hår bliver virkelig blødt og lækkert med den. Den er i øvrigt superdrøj i brug – der skal virkelig ikke meget til.

Alterna Bamboo Kendi Dry Oil Mist

240 168 kroner for 125 ml
Hvis du som mig lider under tørt og/eller kruset hår, så er denne mist fra Alterna altså en vinder. Jeg bruger den let i hele håret, oftest efter føntørring, hvor den helt uden at fedte eller tynge giver alle fordelene fra en olie.


Skal du prøve nogle af produkterne?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brow lamination - hvad er nu det for noget?