Essie Treat Love & Color ❤

Er din krop (også) medtaget af vintervejret?

dsc02240-1

De fleste af os oplever vejret på kroppen, både hvad angår det indre som energiniveau og vitaminbehov, men i høj grad også ydre faktorer, herunder særligt huden. Både krop og ansigt bliver i mere eller mindre grad påvirket af temperaturskift, og i særdeleshed ved de minusgrader, der ramte for nyligt. Jeg er selv utroligt opmærksom på det, da jeg virkelig kan mærke på huden, når den udsættes for diverse vind og vejr. Derfor passer jeg også rigtig godt på den.

dsc02238-1

La Roche Posay har skabt den milde serie Lipikar, der henvender sig til sensitiv hud i alle former: der findes både produkter til normal, tør, irriteret og atopisk hud. Selv har jeg brugt de to produkter, der er beregnet til tør og irriteret hud. Jeg har ikke tendens til atopisk hud, men derfor skader det ikke at benytte produkter, der er udviklet hertil, da det i de fleste tilfælde i bund og grund bare betyder, at de er ultra-fugtgivende, og det er jeg jo kæmpe fan af ;-)

Mange af os oplever nok især følelsen af tørhed og måske også stram hud, når vi træder ud af badet. Det kan vi godt komme til livs, hvis vi tænker en ekstra gang over den badesæbe, vi bruger. Her er Lipikar Syndet shower gel redningsmanden. Den er mild og parfumefri og efterlader kroppen med en velfugtet fornemmelse. Meget mere er der ikke at sige – den kan bruges af alle, der har behov for lidt ekstra pleje under badet!

Det er selvfølgelig vigtigt at følge op efter badet med en god, fugtgivende creme eller lotion afhængigt af ens fugtbehov Jeg er selv fan af creme, men der findes efterhånden også mange lotions på markedet, som fugter rigtig godt. Foruden at være ekstra fugtgivende, virker Lipikar Balm kløestillende og beroligende. Derudover reducerer den forekomsten af udbrud, hvis man skulle være så uheldig at have tendens til det.

Alt i alt er disse to Lipikar produkter helt perfekte, hvis I, ligesom mig, er ekstra opmærksomme på fugtpleje eller måske lider af atopisk hud, irritation el. lign. Jeg er i hvert fald kæmpe fan! Find dem på apoteket :-)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Essie Treat Love & Color ❤