Forholder du dig kritisk (nok) over for skønhedsindustrien og kemien i dine produkter?

Empties | Februar 2019

Produkter, jeg har brugt op

Det er første gang, jeg laver et indlæg om produkter, jeg har brugt op, så jeg håber, det er noget, I synes om! Jeg kan rigtig godt lide denne slags indlæg, fordi at et produkt, man har brugt op, siger meget om den erfaring, man har nået at få med det. Ofte er det ensbetydende med, at det var et godt produkt – i hvert fald for mig. Nedenfor vil jeg gennemgå de enkelte produkter :-)

Jeg beklager den lidt ringe kvalitet af billedet, men min konstante flytten frem og tilbage har givet mig lidt begrænsede muligheder …

Produkter, jeg har brugt op

The Body Shop Thai Makrut Lime Firming Oil, 195 kr. for 170 ml

Jeg foretrækker ofte olie over creme eller lotion. Denne her er en af de bedste, jeg har haft! Formlen er supernærende, og duften er virkelig lækker og opløftende. Det har været det bedste post-shower ritual, især hvis mine ben har været nybarberede, hihi.

Matas Ekstra Plejende Dagcreme (parfumefri), 50 kr. for 150 ml

Surpriiise – den her har jeg ikke brugt i ansigtet. Jeg købte den, fordi jeg havde brug for en nærende, parfumefri creme til down there. Jeg bliver vokset regelmæssigt, og det er vigtigt for mig at holde det pænt og undgå indgroede hår mv. Det gør jeg med en ugentlig salt scrub, salicylsyre-baseret skintonic og en creme som denne. Jeg skal helt sikkert have fat i den her igen, for den har gjort sit job fabelagtigt! Jeg har svært ved at forstå, hvordan den kan være så billig – 50 kr. for en creme med 150 ml!! Fan.

The Body Shop British Rose Body Yogurt, 95 kr. for 200 ml

Hvis jeg bruger kropspleje om morgenen, skal det gerne gå lidt stærkt. The Body Shop’s Body Yogurts har den mest behagelige, afkølende, beroligende fornemmelse på kroppen, og så dufter de virkelig lækkert. British Rose, Moringa, og Almond er klart mine favoritter.

Aurelia Cell Repair Night Oil, Revitalise & Glow Serum og Cell Revitalise Day Moisturizer

Jeg slår lige disse tre produkter sammen, da de jo kommer fra samme serie. Det probiotiske brand Aurelia er virkelig lækkert. I kan læse mere om brandet her, så det vil jeg ikke gå for meget i dybden med. Her har vi kort og godt nogle produkter af virkelig høj kvalitet. De egner sig især godt til normal hud og giver masser af glød. Jeg har mødt kvinden bag Aurelia flere gange, og når man hører hendes vision og fornemmer hendes passion for god hudpleje, er det næsten umuligt ikke at blive lidt hooked. Skal jeg vælge en favorit, vil det nok være Cell Repair Night Oil :-)

Aurelia forhandles bl.a. hos Matas.

By Terry Lash Expert, 245 kr.

Jeg kan lige så godt sige, at jeg ikke selv kommer til at gå ud og købe denne mascara igen. Det er dog kun fordi jeg er for nærig til at lægge 245 kroner for en mascara – den er virkelig god og ligger højt på listen over de bedste mascaraer, jeg har prøvet! Hvis man er villig til at betale den pris for en mascara, tror jeg derfor bestemt ikke, at man bliver skuffet.

Ecooking Lip Balm, 69 kr.

Man får virkelig value for money her! Hvis man har det fint med en tyk konsistens, er Ecooking’s Lip Balm lige sagen. “Neutral” versionen har været et kæmpe hit hos mig, og jeg har flittigt brugt den (som minimum) hver aften, indtil den var helt skrabet for produkt.

Avène Hydrance serum, 270 kr. for 30 ml

Denne serum har en let konsistens, som hurtigt trænger ind i huden. Samtidig er den ultra-fugtgivende! Jeg er virkelig glad for Avène generelt, men den her serum er bare helt perfekt.


Hvilke produkter har du brugt op for nyligt?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forholder du dig kritisk (nok) over for skønhedsindustrien og kemien i dine produkter?