Shine bright like a diamond

DIY: visitkort

Hvis man gerne vil prøve at etablere sig som blogger, er visitkort vel et must. Det er noget, jeg ikke har haft før, men jeg kom frem til, at det nok var en meget god idé at få. I min nærighed valgte jeg så at prøve at lave mine egne, og det gik faktisk rigtig godt! Ved hjælp af Photoshop, kunstpapir (som elfensbensfarvet er lidt tykkere end almindeligt papir) fra en blok jeg havde i skuffen, et underlag, en kniv og en lineal kom jeg frem til et, hvis jeg selv skal sige det, ret godt resultat. Her kommer en lille guide, hvis I selv vil prøve at kaste jer ud i det:

1. Sørg for at have disse ting:
– Et godt redigeringsprogram til at lave visitkortet i
– Velegnet papir (tyndt A4-papir kommer man ikke så langt med hvis det skal se lidt pro ud)
– En hobbykniv
– En lineal, så man kan skære lige
– Et underlag

2. Lav et nyt dokument (mit er 1600×1000 pixels) og leg med skrifttyper, billeder m.m. Et godt sted at finde skrifttyper, hvis man ikke er tilfreds med dem, computeren har, kan f.eks. være dafont eller 1001 Free Fonts.

3. Når du er tilfreds med det, du har lavet, så gem det som en JPEG-fil og brug computeren til at udskrive dem i 3×3, præcis som jeg viser det her.

4. Læg papiret på et godt underlag og begynd at skære dem ud. Brug en lineal, så du er sikker på at gøre det præcist. Skær hele “mønstret” ud, så du til sidst forsigtigt kan rive kortene fra hinanden.

0

Et voila! Håber, I kunne bruge min lille guide, og spørg endelig løs i kommentarfeltet ♥

Næste indlæg

Shine bright like a diamond