Min bedste morgenvane: Möller's Tran

Cleanse your face

Cleanse your face

Jeg overraskes stadig, når jeg snakker med piger, der ikke renser deres ansigt om aftenen. Måske er det fordi, at det er blevet en så fast del af min hverdag, men jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kan blive generet over det, haha!

Selv har jeg renset min hud grundigt både morgen og aften siden jeg var en 13 år. Jeg var også ramt af acne, så det betød selvfølgelig lidt mere for mig – men den gode vane har hængt ved lige siden! Efterhånden bliver man selvfølgelig klogere og klogere på, hvad der virker – ikke mindst for en selv.

Her er tre produkter, jeg gerne vil fremhæve. Især det første produkt henvender sig lige netop til dem, der er lidt dovne med at få renset huden for makeuprester om aftenen ;-)

Makeup Eraser

Den her bløde klud er ren magi. Den fjerner nemlig al din makeup – kun med vand!

Makeup Eraser skal anvendes med varmt vand, hvor den nemt fjerne al slags makeup – også den vandfaste. Den giver en let eksfolierende feel og efterlader ingen rester. Hvordan en klud i 100 % polyester og fri for kemikalier kan alt det, kan jeg ikke svare jer på – men den virker sgu!

Makeup Eraser holder op til 1000 vaske og skal i vaskemaskinen, før man bruger den første gang. Efterfølgende anbefales det, at man vasker den en gang om ugen.

Makeup Eraser forhandles bl.a. hos Nelly og BeautyCos. Den fås også i pink!

 

Yves Rocher Hydra Vegétal Hydrating Cleansing Milk

Hydra Vegétal serien fra Yves Rocher henvender sig især til tør hud. Den er god her i vinterperioden, hvor de fleste af os har brug for en rens, der ikke stripper hudens fugt, men derimod kan have en nærende effekt. Rensemælken her fjerner alle rester af makeup, opfrisker og fugter. Og så dufter den også ret godt!

Find den her.

Abloom Organic Soothing Lotion

En skintonic er ikke et must, men mange – inklusiv mig selv – ynder at bruge det inden dagcremen. Det er som om den lige tager de sidste rester med, og så bliver huden lidt ekstra frisk af det. Samtidig kan skintonic jo indeholde nogle rigtig gode ingredienser, som bidrager til bedre hud.

Ablooms skintonic her er rigtig god til problemhud. Den er antibakteriel og anti-inflammatorisk og bygger på B- og C-vitamin, fransk lavendel, kamille, olibanum, tang og appelsin. Den er både økologisk og vegansk, så her kan vi alle sammen være med.

Du kan tjekke hele Ablooms fine univers ud her.

   

2 kommentarer

  • Jeg er langt om længe kommet ind i en god rytme, og det er virkelig noget der kan ses og mærkes på huden :-)
    Ablooms skintonic lyder virkelig lækker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig og enig! Det gør en verden til forskel. Bare jeg har negligeret mine rutiner en enkelt dag kan det altså mærkes :o

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min bedste morgenvane: Möller's Tran