Neglebåndsolie med lyng fra Appeal4

Bryn og vipper hos Shjé

skønhedsklinik østerbro, shjé klinik, farvning af bryn og vipper, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard

Hvis I følger med på Instagram (@carolineovergaard), så har I måske set, at jeg her til formiddag var nede hos Shjé kosmetolog på Østerbro for at få farvet vipper + farvet og rettet bryn. Jeg har altid været ret tilfreds med både mine bryn og vipper, men alligevel var jeg fristet til at få rettet mine store bryn til, få lidt farve i dem og få lækre sorte vipper, så mascara ikke er så nødvendigt.

Til at starte med vil jeg sige, at der er en UTROLIG behagelig stemning i Shjé. Personalet er varmt og smilende (især når man er den forvirrede type og kommer til at at tabe en kop kaffe ud over deres fine lokale…).

BRYN

Mine bryn er naturligt ret mørke, så vi blev enige om, at jeg farven kun skulle sidde i ganske kort tid. Efter farvningen rettede hun mine bryn til. Det kan godt være at man sagtens kan gøre det her step derhjemme selv, men jeg vil altså sige, at mine bryn aldrig har set så ens og skarpe ud før. De ved altså virkelig hvad de laver. Det største plus er helt klart at jeg nu faktisk slet ikke behøver at tegne dem op med en brynpudder i 4-6 uger, da farven har fået fat i alle de små hår som ikke har været så synlige før. Jeg er kæmpe fan!

VIPPER

Egentlig har jeg drømt om at få sat eyelash extensions på mine egne vipper i mange år. MEN! Jeg er lidt af en fornuftig type, og jeg ved med mig selv, at mit SU-budget ikke helt rækker til at holde sådan nogle lækre vipper ved lige. Dog sagde den søde kosmetolog til mig, at jeg fra naturens side har både lange of fyldige vipper, så det ville næsten være synd at gøre det. Derfor er jeg SÅ glad for, at jeg “bare” valgte at få dem farvet. Hun farvede dem i en sort/blålig farve, som får vipperne til at træde endnu mere frem. Jeg er SÅ tilfreds med resultatet:)

Denne behandling ligger til 295 kr, hvilket jeg synes er en ganske fornuftig pris (og SU-venlig)! Hvis du selv kunne tænke dig at få samme behandling, kan du læse meget mere om det lige HER.

bjhbj333

På overstående billede har jeg kun concealer samt pudder i ansigtet, hvilket gør det meget hurtigere om morgnen (hvis man altså er til det naturlige look ligesom jeg).

2

Billede lånt fra http://shjecph.dk/ 

Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg besøger Shjé og kan varmt anbefale stedet. Nu er jeg stadig ret ny i forhold til skønhedsbehandlinger, så sig endelig til, hvis der er nogle I slet ikke kan undvære!

Kærligst,

Caro

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Neglebåndsolie med lyng fra Appeal4